Lex & Klatten

Lex & Klatten
GenrePop
PladeselskabMedley
Associeret medDet Brune Punktum
MedlemmerHella Joof
Paprika Steen
Martin Brygmann
Peter Frödin

Lex & Klatten var en dansk komediegruppe, der bestod af skuespillerne Martin Brygmann, Hella Joof, Paprika Steen og Peter Frödin.

Gruppen blev dannet i sommeren 1992 under navnet Guds Blinde Øje og bestod på tidspunktet af komiker Martin Brygmann og hans daværende hustru, dramatiker Line Knutzon og skuespillerne Peter Frödin og Paprika Steen. Gruppen lærte hinanden at kende af omveje, da Frödin og Steen havde arbejdet sammen som bartendere på Café Kellerdirk i København, Frödin var nær ven med Knutzon, mens Steen var ven med Joof.

Gruppen optrådte i julen 1992 på cabaretbåden Café Liva i Nyhavn. I 1993 blev skuespiller Hella Joof en del af gruppen. Gruppen optrådte som Guds Blinde Øje frem til 1995, hvor de i sommeren 1996 optog og indspillede deres bedste sketches, sange etc. på Borups Højskole.

Lex & Klatten udgav i oktober 1997 et album af samme navn, der fik prisen som Årets danske entertainment udgivelse ved Dansk Grammy 1998. Albummet modtog guld for 25.000 solgte eksemplarer.

De fire stod selv for både idé, musik og tekst til et ugentligt tv-show på TV 2 i 1997, der udover sketches og en sort-hvid føljeton bestod af musikvideoer. Musikken var skrevet af Martin Brygmann og produceret af bl.a. Nikolaj Steen, Stig Kreutzfeldt og Jonas Krag. Mange af sangene blev udgivet af Medley Records og blev store hits, bl.a. "For kendt" og "Rørvig". Programmet bestod oprindeligt af seks afsnit, og havde premiere den 8. november 1997.

Martin Brygmann, Peter Frödin og Hella Joof lavede efterfølgende et satireprogram under navnet Det Brune Punktum om søndagen på P3, der havde premiere den 8. februar 1998.

Programmerne fra Lex & Klatten udkom på VHS i 1998, og på DVD i 2003. I 2013 udkom alle ni afsnit for første gang på dobbelt-DVD.

Diskografi

Referencer

  1. ↑ Eriksen, Jan (25. oktober 1997). "De voksne kan også være sjove". BT.
  2. 1 2 3 4 https://www.kb.dk/elbawebdownload/services/downloadpdf?downloadkey=6k5g3m39qvh86valgu03jhpmkm&filename=To_kynikere_til_hest_-_Kongstad__Martin%253BBrygmann__Martin%253BFr%C3%B6din__Peter.pdf
  3. ↑ Olsen, Jesper (2015-11-16). "Paprika Steen og den danske filmsensation: »Det steg og steg, og pludselig faldt det – og jeg faldt hårdt«". SOUNDVENUE.COM. Hentet 2026-06-18.
  4. 1 2 "Kend dem på klatten". Berlingske Tidende. 17. oktober 1997.
  5. ↑ "De vandt". Ekstra Bladet. 9. februar 1998.
  6. 1 2 "Guld til Lex & Klatten". Berlingske Tidende. 27. august 1998.
  7. ↑ Bo, Michael (28. januar 1998). "P3 klatter med Lex". Politiken.
  8. ↑ "Ni episoder af Lex & Klatten". Næstved-Bladet. 15. juni 2013.