Paprika Steen (døbt Kirstine Steen, født 3. november 1964 på Frederiksberg) er dansk skuespiller, filminstruktør og sanger. Efter dimission fra Skuespillerskolen i 1992 fik hun sit nationale gennembrud i slutningen af 1990’erne med filmene Festen (1998) og Den eneste ene (1999), samt at hun var del af komikergruppen Lex & Klatten. Som skuespiller har hun siden medvirket i danske film- og tv-produktioner som Mifunes sidste sang (1999), Okay (2002), Elsker dig for evigt (2002), Vikaren (2007) og Applaus (2009), Familier som vores (2024).
Hun debuterede som filminstruktør i 2004 med filmen Lad de små børn og hun har siden instrueret filmene Til døden os skiller (2007), Den tid på året (2018), Fædre og mødre (2022) og Det nye år (2025).
Steen blev født Kirstine Steen den 3. november 1964 på Frederiksberg, København som datter af den amerikanske skuespiller Avis ‘Avi’ Sagild og den danske musiker Niels Jørgen Steen. Steen har en yngre bror, skuespiller og musiker Nikolaj Steen (f. 1967) og er halvsøster til producer og musiker Kim Sagild (f. 1952) fra sin mors tidligere forhold. Steens mor Avi flyttede som ung fra USA til Danmark, hvor hun uddannede sig til skuespiller på Det Kongelige Teaters elevskole. Steen voksede op på Forhåbningsholms Allé på Frederiksberg, tidligere en del af Vesterbro. Steens forældre blev skilt, da Steen var ung og Steen boede efterfølgende hos sin mor og hendes nye mand. Steen har udtalt at hendes mor var psykisk belastet og at Steens barndom heraf var kaotisk.
Steen havde som barn meget rødt hår og fik herefter kælenavnet ‘Paprika’.
Steen var som barn meget interesseret i skuespil og har udtalte at hun siden hun var ni år gammel vidste at hun ville være skuespiller. Som fjortenårig kom hun ind på Cafeteatrets Dramaskole med dispensation, da aldersgrænsen ellers var atten år. Hun flyttede hjemmefra, da hun var 16 år gammel.
Steen blev i 1988 optaget på Skuespillerskolen ved Odense Teater efter at have søgt ind på danske skuespilskoler rundt om i Danmark tretten gange gennem fem års søgning. Hun fortalte senere at hun var tæt på at opgive at komme ind på en dansk skuespilskole, og derfor havde lært sig svensk for at kunne søge ind på en teaterskole i Göteborg, Sverige, men hun blev optaget i Odense inden. Om hendes talrige forsøg har hun senere udtalt at hun “blev stædig og aldrig accepterede et nej. Jeg overvejede aldrig om jeg skulle noget andet. Dét [skuespil] var bare det jeg skulle…”. Under sit studie gik hun på hold med skuespiller Søren Malling og Klaus Bondam, og mødte under studiets samarbejde med Den Danske Filmskole også instruktør Thomas Vinterberg. Hun dimitterede fra skolen i 1992.
I 1996 havde hun en mindre rolle i Thomas Vinterbergs spillefilmsdebut De største helte.
Hun begyndte i dansk film med at spille forskellige mindre roller, men i slutningen af 1990'erne fik hun sit gennembrud. I 1997 var hun aktuel i Steen Rasmussen og Michael Wikkes komedie Hannibal og Jerry, hvor hun optrådte på filmens soundtrack i duet med Martin Brygmann på sangen "Brug dit hjerte som telefon". Samme år var hun medlem af satire-gruppen Lex & Klatten i selskab med Martin Brygmann, Hella Joof og Peter Frödin, som året efter udgav deres eneste album, hvor de bl.a. opførte sangen "For kendt". Steen trak sig fra projektet grundet kreative uenigheder og resten af gruppen fortsatte som Det Brune Punktum.
I 1998 medvirkede Steen i hele to film, der var bygget på dogme95-manifestet, som markerede en revolution indenfor dansk film. I Thomas Vinterbergs gennembrudsfilm Festen, spillede hun rollen som den uvidende lillesøster Helene, mens hun i Lars von Triers Idioterne havde en mindre rolle som en overklasse-kvinde. Begge film blev udtaget til hovedkonkurrencen ved filmfestivalen i Cannes i 1998, hvor Festen endte med at vinde Juryprisens De Gyldne Palmer. Steen blev efterfølgende tilbudt stillingen som instruktørassistent på Kristian Levrings dogmefilm The King is Alive, men takkede nej.
I 1999 medvirkede Steen i Susanne Biers komedie Den eneste ene som hovedpersonens veninde Stella Hertz. Filmen modtog stor positiv kritik hos publikum og kritikere og solgte 843.472 biografbilletter. For sin præstation som Stella, som affødte ikoniske sætninger som “Bare ærligt, Sonnyboy”, vandt Steen i 2000 en Bodil for bedste kvindelige birolle, og rollen blev senere (sammen med Festen) anset som Steens nationale gennembrud. I forbindelse med et interview i 2022, fortalte Steen om sine oplevelser med at indspille filmen og om tiden og succesen, der fulgte efterfølgende: “…Man kunne ikke slippe ud af den. Måske var jeg lidt irriteret over det som ung, men nu synes jeg jo, at det er vidunderligt, at man har lavet noget, der er så ikonisk…”
Efter årtusindeskiftet engagerede hun sig i flere større roller. I 2001 var hun aktuel som stemmeskuespiller af koen Berta i Per Flys stop-motion film Prop og Berta.
I 2002 medvirkede Steen i to film, hvor hun i Jesper W. Nielsens drama Okay indtog sin første hovedrolle som socialrådgiveren Nete, mens hun i Susanne Biers dogmefilm Elsker dig for evigt spillede rollen som Marie, hvis mand, spillet af Mads Mikkelsen, er hende utro med sin patients kæreste. Ved Bodil- og Robertprisuddelingerne i 2003 vandt Steen ved begge uddelinger priserne for bedste kvindelige hovedrolle og bedste kvindelige birolle for sin præstation i henholdvis Okay og Elsker dig for evigt.
I 2004 havde Steen sin instruktørdebut med dramaet Lad de små børn.... med Sofie Gråbøl og Mikael Birkkjær i hovedrollerne efter manuskript af Kim Fupz Aakeson.
I 2007 vendte Steen tilbage med sin første hovedrolle i fem år med Ole Bornedals science-fiction thriller Vikaren, og hun modtog stor ros fra kritikerne og en Zulu Award for bedste kvindelige hovedrolle. Samme år var hun igen aktuel som instruktør med filmen Til døden os skiller, hvor hun instruerede Sidse Babett Knudsen og Lars Brygmann.
I 2008 spillede hun Martha i Hvem er bange for Virginia Woolf? på Østre Gasværk. For sin præstation blev hun nomineret til en Reumert.
I 2009 spillede hun hovedrollen som den alkoholiserede diva Thea i Martin Zandvliets drama Applaus. Filmen modtog blandet kritik, men Steen modtog store roser og internationale priser for sin præstation.

I februar 2010 var Steen vært ved Zulu Awards 2010, hvor hun bl.a. opførte Beyoncés sang "Single Ladies". Ved samme ceremoni vandt hun prisen som "Årets danske skuespillerinde" for filmen Applaus.
I 2012 genoptog hun samarbejdet med Susanne Bier, hvor hun havde en rolle i filmen Den skaldede frisør overfor Trine Dyrholm og Pierce Brosnan.
I 2016 portrætterede Steen den danske forfatter Tove Ditlevsen i Folketeatrets opsætning af Toves værelse efter manuskript af Jakob Weis, der omhandlede Ditlevsens fjerde og sidste ægteskab med Ekstra Bladets chefredaktør, Victor Andreasen (spillet af Lars Brygmann). Steen og Brygmann indtog samme roller ved forestillingens repremiere i 2019 og i filmen Toves værelse i 2023. I 2016 medvirkede Steen også i Kanal 4-portræt-programmet Helt ærligt.
I 2018 udkom Steens tredje spillefilm; komedien Den tid på året, hvor Steen selv spillede over for Sofie Gråbøl, Jacob Lohmann og Lars Brygmann. Steen udarbejdede manuskriptet sammen med Jakob Weis. Filmen modtog overvejende positive anmeldelser og solgte 319.905 biografbilletter. Filmen havde verdenspremiere på Toronto Filmfestival i september 2018.
I 2022 instruerede Steen sin fjerde film; Fædre og mødre, som hun igen skrev i samarbejde med dramatiker Jakob Weis. Filmen, som havde bl.a. Nikolaj Lie Kaas, Lise Baastrup, Rasmus Bjerg og Carsten Bjørnlund på rollelisten, modtog blandede anmeldelser. I 2022 medvirkede Steen også i DR-programserien Dansk films bedste, hvor hun fortalte om sine oplevelser med at indspille komedien Den eneste ene (1999) og om tiden og succesen, der fulgte efterfølgende: “…Man kunne ikke slippe ud af den. Måske var jeg lidt irriteret over det som ung, men nu synes jeg jo, at det er vidunderligt, at man har lavet noget, der er så ikonisk…”
I 2023 portrætterede Steen igen den danske forfatter og digter Tove Ditlevsen i Martin Zandvliets drama Toves værelse. Filmen udspillede sig i samme univers som ved Folketeatrets opsætning af stykket i 2016 og i 2019 og Steen spillede atter overfor Lars Brygmann som Ditlevsens fjerde ægtemand, Victor Andreasen. Filmen modtog positive anmeldelser og for sin præstation vandt Steen for anden gang Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle i 2024.
I 2024 medvirkede Steen i Thomas Vinterbergs TV 2-katastrofe-serie Familier som vores. Dette var hendes første produktion med Vinterberg siden Festen i 1998. Samme år medvirkede hun i DR-serien NamaStay, instrueret af hendes bror, Nikolaj Steen.
I november 2025 udkom Steens femte film; komedien Det nye år med optrædner af bl.a. Lars Brygmann, Anders W. Berthelsen, Tuva Novotny og Birgitte Hjort Sørensen. Filmen, der blev kaldt den tredje i Steens “fælleskabs”-triologi, hvor Den tid på året (2018) handlede om familiefælleskabet, Fædre og mødre (2022) handlede om “tvangs-fællesskaber”, handlede Det nye år om venner-fællesskabet. Filmen modtog positive anmeldelser.
I januar 2026 medvirkede Steen i Kristelig Dagblads podcast Sørine og livskraften.
I juni 2026 blev det rapporteret at Steen vil medvirke i finske Juho Kousmanens danske film En ægte drømmer, hvor hun skal spille over for Magnus Millang. Filmen forventes premiere i 2027.
Steen var i forhold med filmproducer og manuskriptforfatter Mikael Rieks fra 1999-2013. De har sammen en søn, født 2000, og de var bosat i Vangede. De annoncerede deres brud i 2013.
I efteråret 2019 undergik Steen en operation for at fjernet en godartet tumor bag sit venstre øje, som havde trykket på synsnerven og forværret hendes syn gennem en længere periode. Steen udtalte senere at hun var i risiko for at miste synet på sit øje, hvis hun ikke havde fået tumoren fjernet. I foråret 2021 fik hun bortopereret endnu en tumor, og i 2026 fortalte hun at hun har fået fjernet i alt tre tumorer i hjernen og at hendes syn fortsat er påvirket og nedsat.
| År | Titel | Rolle | Noter |
|---|---|---|---|
| 1994 | Frihedens Skygge | Pige på bar | miniserie |
| 1995 | Jeg ville ønske for dig | Vibse Mortensen | |
| Juletestamentet | Mie | julekalender | |
| 1997 | Lex & Klatten | Diverse | |
| 2000 | Edderkoppen | Helga Krog | |
| 2003 | Forsvar | Pernille Karmark | |
| The Fallen | Charlotte | ||
| 2006-2010 | Kommissæren og havet | Line Anders | |
| 2008 | Mikkel og Guldkortet | Birgitte Johansen | julekalender |
| Hjerteslag | Elisabeth | miniserie | |
| 2011-12 | Lykke | Lene Leth | |
| 2024 | NamaStay | Charlotte Schultz Andersen | 8 episoder |
| År | Titel | Rolle | Noter |
|---|---|---|---|
| 2000 | Hjælp! Jeg er en fisk | Moderen | |
| Prop og Berta | Berta | ||
| 2002 | Drengen der vil gøre det umulige | Hunbjørn | |
| 2007 | Min skøre familie Robinson | Mille |
| År | Titel | Album | Note |
|---|---|---|---|
| 1995 | Nu er det næsten jul | Juletestamentet | Kollaboration med Lotte Andersen, Caroline Henderson, Jimmy Jørgensen, etc. |
| 1997 | Brug dit hjerte som telefon | Hannibal og Jerry | Duet med Martin Brygmann |
| 1998 | For kendt | Lex & Klatten | Martin Brygmann, Hella Joof og Peter Frödin |
| Glasvandtis | |||
| Gokkesokken | |||
| Hvide mennesker | Solo - Ikke udgivet digitalt | ||
| 2002 | It's Okay | Okay | Duet med Nikolaj Steen |
| 2005 | Hvor små vi er | Velgørenhedssang | |
| 2006 | Glemmer du | Danske Filmhits - De største stjerner synger de største klassikere | |
| 2008 | Pas på Mikkel | Mikkel og Guldkortet | |
| 2010 | Africa (2010 version) | Velgørenhedssang | |
| Jeg så julemanden kysse mor | Julehits |
|
AFI Fest:
Chlotrudis Awards:
Film by the Sea International Film Festival
Hamptons Internationale Filmfestival:
|
Molodist Internationale Filmfestival:
|