
Lorem ipsum er en fyldtekst, som har været brugt til sætning siden 1966 da Letraset-overføringsark indeholdende pladsholderteksten populariserede den, og fra 1987 i digitaliseret form, efter Aldus anvendte den i programmet PageMaker.
Teksten bruges som fyldtekst, for at ordene ikke skal forstyrre det grafiske udtryk under selve layout-processen.
Fyldteksten kan genereres automatisk i flere moderne dtp-programmer som fx Adobe InDesign og Adobe Pagemaker.
Apples produkter som fx Keynote, Pages, iWeb osv. benytter også automatisk teksten "Lorem Ipsum Dolor Sit Amet" som fyldtekst.
Selv om teksten er en vrøvletekst, har det vist sig, at den faktisk har rod i en gammel latinsk tekst. Richard McClintock, der er professor i latin ved Hampden-Sydney College i Virginia opdagede, at ordene kan relateres til en tekst skrevet af Cicero i år 45 f.Kr., nemlig teksten de Finibus Bonorum et Malorum (Det gode og ondes ekstremer), der handler om etik. Den indledende vrøvletekst "Lorem ipsum dolor sit amet...", findes således i de første linjer af værkets afsnit 1.10.32, hvor den lyder: Neque porro quisquam est qui dolorem ipsum quia dolor sit amet, consectetur, adipisci velit. ("Ej heller findes der nogen, som holder af smerten, søger efter den eller vil have den, bare fordi den er smerte.") Lorem ipsum indeholder flere passager fra Ciceros tekst. McClintock nævnte, at teksten havde været anvendt som pladsholder siden 1500-tallet, hvilket han i et 2026-interview erkendte, var et fejlagtigt gæt.
Lorem ipsum har imidlertid sin oprindelse fra den britiske bibliotekar, konserveringsforkæmper og historiker, James Mosley (1935–2025), med speciale i trykkeriets, skriftens og bogstavernes historie, som redigerede lorem ipsum-teksten til Letraset i 1966. Den var et alternativ til den tidligere anvendte quousque tandem abutere-tekst fra andre steder i Ciceros skrifter, som var blevet brugt i typografimanualer siden 1730'erne. Monotypitypografen Dan Rhatigan teoretiserede, at Letraset-versionen bevidst "forvanskede" den originale latinske tekst for bedre at matche bogstavfrekvensen i det engelske sprog.
Lorem ipsum blev efterfølgende introduceret til den digitale verden i 1987 da Aldus anvendte den – med nogle tastefejl i forhold til Letrasets version – i grafik- og tekstbehandlingsskabeloner til sit desktop publishing-program PageMaker. Andre populære tekstbehandlingsprogrammer, som Microsoft Word, har siden taget Lorem ipsum til sig, ligesom mange webindholdsadministratorer benytter teksten som grafisk layout eksempel.
De afsnit af De finibus bonorum et malorum, som Lorem ipsum i sidste ende stammer fra, er et afsnit, hvor Cicero foreslår, at nydelse skal opnås rationelt snarere end impulsivt.[a] De relevante afsnit, som de er trykt i kildeteksten, er gengivet nedenfor, med fragmenter brugt i Lorem ipsum understreget. Bogstaver i firkantede parenteser blev tilføjet til Lorem ipsum og var ikke til stede i kildeteksten:
Error: No text given for quotation (or equals sign used in the actual argument to an unnamed parameter)
Det følgende er en engelsk oversættelse af Harris Rackham, som den er trykt i Loeb-udgaven fra 1914, med ord, der i det mindste delvist er repræsenteret i Lorem ipsum, understreget:
Error: No text given for quotation (or equals sign used in the actual argument to an unnamed parameter)