Lorenzo Lotto

Lorenzo Lotto
Lotto Lorenzo, 1540'erne
(Formodet selvportræt)
Personlig information
Født1480 Rediger på Wikidata
Venedig, Italien Rediger på Wikidata
Død1556 Rediger på Wikidata
Loreto, Italien Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afGiovanni Bellini Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, teknisk designer, billedkunstner Rediger på Wikidata
FagområdeMalerkunst, maleri Rediger på Wikidata
ArbejdsstedRom, Ancona, Treviso, Bergamo, Venedig Rediger på Wikidata
Kendte værkerBebudelsen (Jesi), Jesu Kristi dåb, portræt af en dominikansk munk, Madonna og barn med Johannes Døberen og Sankt Zacharias, Kampen mellem Styrke og Lykke med flere Rediger på Wikidata
GenreReligiøst maleri Rediger på Wikidata
BevægelseManierisme, højrenæssance Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Portræt af en mand med en rosenkrans, 1515-20
(Nivaagaards Malerisamling)

Lorenzo Lotto (født omkring 1480 i Venedig, død ca. 1556 i Loreto) var en italiensk maler.

Lotto var sandsynligvis elev af Alvise Vivarini (en), videreuddannet under indflydelse fra sin arbejdsfælle Palma Vecchio og især fra Giorgione. Imidlertid er Lotto en særpræget kunstner, trods skiftende påvirkninger, from og inderlig i følelsen (han har udelukkende malet religiøse billeder og så sine ypperlige intime portrætter, som biskoppen i museum i Neapel og manden med det røde skæg i Brera), med en kolorit, hvis kraftige, lysende farver i deres sammensmeltning og clairobscuranslag kan føre tanken hen på Correggio.

Lottos hovedvirksomhed faldt i Bergamo og Venedig (1515-24 og efter 1526), en tid lang opholdt han sig) i Rom (mellem 1506 og 1512), i Treviso (1503-06) og senere i Marc Ancona(?) (mellem 1506 og 1512 og efter 1550).

Ungdomsarbejder

Til Lottos ungdomsarbejder hører Loth og Døtre (Museum Civico, Milano), alterbilledet i Santi Christina i Treviso, det skønne Madonna mellem Saint Onufrius og en Biskop (1508, Galleri Borghese i Rom). Senere kommer de farveglødende billeder fra Bergamo, de tre madonnaer i Bergamos San Bartolomeo, Santo Spirito og San Bernardino, hvor Lotto viser sig som Correggios åndsbeslægtede, endvidere Den hellige Katharinas Trolovelse (lignende fremstilling i Kvirinalet), der sammen med andre værker ses i Bergamos Galleri; fra samme by er de interessante fresker i San Michele Arcangelo.

Fresker

Andre fresker i Treviso (San Nicolo, Trescore Balneario i grev Suardis Oratorium). I Venedigs Carmine (en) malede han et alterbillede, i Santi Giovanni e Paolo (Venedig) (en) Den hellige Antonius’ Glorie (1529). Endvidere kan nævnes alterbilleder i Municipio i Recanati (en), Santa Conversazione (Wien), Kristi Afsked med sin Moder (1521, Berlins Kaiser Friedrich Museum), Kyskhedens Triumf (Palazzo Pallavicini-Rospigliosi (en) i Rom) og så fremdeles.

Portrætter

Som prøver på Lottos fremragende portrætkunst kan foruden de allerede nævnte anføres: Kvindeportrættet i Brera i Milano, mandsportrætter i Galleri Borghese og Galleria Doria Pamphilj (en) i Rom, i Berlins Kaiser Friedrich-Museum Arkitekten osv., i Londons National Gallery dobbeltportræt og familiebillede; endvidere i Madrid Brudeparret. I Nivaagaards Malerisamling findes et mandsportræt, som forsker, Gustavo Frizzoni, tilskriver Lotto.

Billeder

Referencer

  1. ↑ Om Den hellige Brigitta (engelsk)
  2. ↑ Til "Magnum Chaos", den store gabende tomhed – Lukas 16,26 : "... Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. ..."

Ældre Litteratur

Eksterne henvisninger


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.