Lorenzo Lotto

Lorenzo Lotto
Lotto Lorenzo, 1540'erne (Formodet selvportræt)
Personlig information
Født	1480 Venedig, Italien
Død	1556 Loreto, Italien
Uddannelse og virke
Elev af	Giovanni Bellini
Beskæftigelse	Kunstmaler, teknisk designer, billedkunstner
Fagområde	Malerkunst, maleri
Arbejdssted	Rom, Ancona, Treviso, Bergamo, Venedig
Kendte værker	Bebudelsen (Jesi), Jesu Kristi dåb, portræt af en dominikansk munk, Madonna og barn med Johannes Døberen og Sankt Zacharias, Kampen mellem Styrke og Lykke med flere
Genre	Religiøst maleri
Bevægelse	Manierisme, højrenæssance
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Lorenzo Lotto (født omkring 1480 i Venedig, død ca. 1556 i Loreto) var en italiensk maler.

Lotto var sandsynligvis elev af Alvise Vivarini ^(en), videreuddannet under indflydelse fra sin arbejdsfælle Palma Vecchio og især fra Giorgione. Imidlertid er Lotto en særpræget kunstner, trods skiftende påvirkninger, from og inderlig i følelsen (han har udelukkende malet religiøse billeder og så sine ypperlige intime portrætter, som biskoppen i museum i Neapel og manden med det røde skæg i Brera), med en kolorit, hvis kraftige, lysende farver i deres sammensmeltning og clairobscuranslag kan føre tanken hen på Correggio.

Lottos hovedvirksomhed faldt i Bergamo og Venedig (1515-24 og efter 1526), en tid lang opholdt han sig) i Rom (mellem 1506 og 1512), i Treviso (1503-06) og senere i Marc Ancona(?) (mellem 1506 og 1512 og efter 1550).

Ungdomsarbejder

Til Lottos ungdomsarbejder hører Loth og Døtre (Museum Civico, Milano), alterbilledet i Santi Christina i Treviso, det skønne Madonna mellem Saint Onufrius og en Biskop (1508, Galleri Borghese i Rom). Senere kommer de farveglødende billeder fra Bergamo, de tre madonnaer i Bergamos San Bartolomeo, Santo Spirito og San Bernardino, hvor Lotto viser sig som Correggios åndsbeslægtede, endvidere Den hellige Katharinas Trolovelse (lignende fremstilling i Kvirinalet), der sammen med andre værker ses i Bergamos Galleri; fra samme by er de interessante fresker i San Michele Arcangelo.

Fresker

Andre fresker i Treviso (San Nicolo, Trescore Balneario i grev Suardis Oratorium). I Venedigs Carmine ^(en) malede han et alterbillede, i Santi Giovanni e Paolo (Venedig) ^(en) Den hellige Antonius’ Glorie (1529). Endvidere kan nævnes alterbilleder i Municipio i Recanati ^(en), Santa Conversazione (Wien), Kristi Afsked med sin Moder (1521, Berlins Kaiser Friedrich Museum), Kyskhedens Triumf (Palazzo Pallavicini-Rospigliosi ^(en) i Rom) og så fremdeles.

Portrætter

Som prøver på Lottos fremragende portrætkunst kan foruden de allerede nævnte anføres: Kvindeportrættet i Brera i Milano, mandsportrætter i Galleri Borghese og Galleria Doria Pamphilj ^(en) i Rom, i Berlins Kaiser Friedrich-Museum Arkitekten osv., i Londons National Gallery dobbeltportræt og familiebillede; endvidere i Madrid Brudeparret. I Nivaagaards Malerisamling findes et mandsportræt, som forsker, Gustavo Frizzoni, tilskriver Lotto.

Billeder

Referencer

Ældre Litteratur

• B. Berenson, Lorenzo Lotto, [New York-London 1895];
• O. Jørgensen, Lotto, ["Tilskueren" 1908]

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Lorenzo Lotto
• Lorenzo Lotto i Salmonsens konversationsleksikon af Axel Holck (artiklens tekst)
• Lorenzo Lotto i Den Store Danske på Lex.dk af Esther Nyholm
• Lorenzo Lotto i Store norske leksikon