
Los Angeles County er et county i det sydlige Californien, USA, med 9,8 millioner indbyggere (pr. 1. april 2010). I Los Angeles County findes 88 byer blandt andet Los Angeles, Beverly Hills, Santa Monica, West Hollywood og Long Beach. Los Angeles County er i dag kun én del af storbyområdet Los Angeles. Los Angeles County grænser op til Orange County, San Bernardino County, Kern County og Ventura County.
Countyets areal er på 12.308 km², heraf er 10.518 km² land.
Los Angeles County er det county i USA, der har flest indbyggere - cirka 3 % af USA's befolkning bor der. Dette svarer til det samlede indbyggertal i de 1171 counties med mindst befolkning, eller det samlede indbyggertal i District of Columbia plus de ti delstater med mindst befolkning.
Los Angeles County var et af de oprindelige counties i Californien, som blev oprettet samtidig med Californiens indlemmelse i Unionen i 1850. Dele af countyets områder blev til countyerne San Bernardino County i 1853, til Kern County i 1866 og til Orange County i 1889.
(Indbyggertallene stammer fra folketællingen i 2010)
Den mindste by i Los Angeles County, City of Vernon har kun 91 indbyggere (pr. 2000).
| Spire Denne artikel om USA's geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |