Lucio Fontana

Lucio Fontana
Personlig information
Født	19. februar 1899 Rosario, Provinsen Santa Fe, Argentina
Død	7. september 1968 (69 år) Comabbio, Italien
Bopæl	Viale Bligny 42 Viale Bligny
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Brera-akademiet
Elev af	Adolfo Wildt
Beskæftigelse	Kunstmaler, akvarelmaler, billedhugger, tegner, teknisk designer, smykkedesigner, billedkunstner, designer, keramiker
Fagområde	Malerkunst
Deltog i	Smykker af samtidsmalere og skulptører, Scultura Aurea, Say Hello, Wave Goodbye, Documenta II
Arbejdssted	Buenos Aires, Milano, Paris
Genre	Abstrakt kunst, geometrisk abstraktion, figur
Bevægelse	Movimento Spaziale, Movimento Arte Concreta
Påvirket af	Movimento Spaziale, Movimento Arte Concreta, Bruno Munari
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Lucio Fontana (født 19. februar 1899 i Rosario, Argentina, død 7. september 1968 i Comabbio, Italien) var en italiensk billedhugger, billedkunstner og kunstteoretiker. Han regnes som grundlæggeren af kunstretningen spatialisme (spazialismo) og var en af de mest indflydelsesrige kunstnere i efterkrigstidens europæiske avantgarde.

Biografi

Fontana blev født i Argentina af italienske forældre og uddannede sig blandt andet ved kunstakademiet i Milano fra 1928 til 1930. Han introducerede i 1930 som den første nonfigurativ skulptur i Italien gennem en udstilling og tilsluttede sig i 1934 kunstnergruppen Abstraction-Création i Paris.

Efter 2. verdenskrig udviklede Fontana sine kunstneriske og teoretiske idéer om rum og bevægelse. Han grundlagde i 1947 gruppen Movimento Spaziale i Milano, som blev udgangspunktet for spatialismen.

I begyndelsen af sin karriere arbejdede Fontana i en abstrakt, konstruktivistisk stil med inspiration fra blandt andre Alexander Archipenko og Hans Arp. Senere arbejdede han især med figurative keramiske skulpturer, inden han efter 2. verdenskrig begyndte at eksperimentere med opskårne metalplader samt lærreder med snit og huller for at skabe nye rumlige virkninger.

Fra omkring 1950 udviklede han serien Concetti spaziale (dansk: rumlige koncepter), som består af monokrome lærreder, der er perforeret eller gennemskåret. De karakteristiske snit og huller skal ikke opfattes som ødelæggelser af billedet, men som en åbning mod et rum bag lærredets overflade og en udforskning af billedets rumlige dimension.

Fontanas arbejde spændte over både maleri, skulptur og ruminstallation. Blandt hans tidlige rumlige værker var et sortmalet rum fra 1947, der regnes som en forløber for senere environments og installationskunst.

Fontanas kunstneriske program blev formuleret i en række manifester. Principperne blev første gang fremlagt i Manifesto Blanco (dansk: Det hvide manifest), udgivet i Buenos Aires i 1946, og senere videreudviklet i Manifesto dell'arte spaziale (1947–1948) og Manifesto tecnico dello Spazialismo (1951). I disse skrifter argumenterede han for at ophæve grænserne mellem maleri, skulptur og natur samt skabe en kunst, hvor tid og rum indgår i en samlet helhed.

Referencer