MAN SE
| MAN SE | |
|---|---|
 | |
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | Societas Europaea  |
| Brancher | Maskinteknik, maskinindustri og platformkonstruktion, automobilteknik, bilindustri, våbenindustri |
| Grundlagt | 1758 |
| Opløst | 31. august 2021 |
| Hovedsæde | München, Bayern, Tyskland |
| Produkter | Dieselmotor, lastbil, bus |
| Organisation | |
Antal ansatte | 55.235 (2012) |
| Ejer | Volkswagen Aktiengesellschaft |
| Moderselskab | Traton Group |
| Datterselskaber | Allgemeine Oel-Handelsgesellschaft m.b.H. MAN Latin America Indústria e Comércio de Veiculos Ltda. ÖAF MAN Diesel SE MAN Truck & Bus |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |
MAN SE (Maskinfabrik Augsburg-Nürnberg) var en tysk industrivirksomhed, der var en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer som lastbiler, varevogne og busser. Virksomheden producerede desuden i tidens løb dieselmotorer, turbomaskiner og en række andre former for materiel indenfor ingeniørfaget.
Virksomhedens rødder gik tilbage til 1758, hvor en af dens modervirksomheder var den første sværindustri-virksomhed i Ruhrregionen, og til 1840, hvor en anden modervirksomhed Maschinenfabrik Augsburg blev grundlagt i Bayern. Opfinderen Rudolf Diesel var ansat i virksomheden, da han udviklede dieselmotoren.
Volkswagen Group overtog i 2011 kontrollen med virksomheden, hvis aktiviteter siden blev splittet op. I 2021 blev MAN opløst som en selvstændig virksomhed. Varemærket MAN fortsætter dog med at blive fremstillet af afdelingen MAN Truck & Bus under Volkswagen-datterselskabet Traton, mens den tidligere afdeling MAN Diesel & Turbo i dag eksisterer som virksomheden Everllence.
I Danmark findes det tidligere datterselskab MAN Truck & Bus Danmark, som i 2025 blev solgt til den danske virksomhed Semler Gruppen. Desuden har Everllence aktiviteter i Danmark.
Historie
MANs historie tager sin begyndelse i to forskellige tyske regioner: I Oberhausen i det industrielle centrum Ruhr-området blev jernværket St. Antony grundlagt i 1758. Værket regnes som det første sværindustrielle foretagende i Ruhr-området. I 1808 fusionerede det med to nærliggende jernværker til "Hüttengewerkschaft und Handlung Jacobi, Haniel & Huyssen", som i 1873 blev omdøbt til "Gutehoffnungshütte, Aktienverein für Bergbau und Hüttenbetrieb" (forkortet GHH).
Uafhængigt heraf blev virksomheden Maschinenfabrik Augsburg grundlagt i 1840 i det sydtyske Bayern i byen Augsburg, og året blev virksomheden Eisengiesserei und Maschinenfabrik Klett & Comp. etableret i det nærliggende Nürnberg. I 1898 fusionerede de to sydtyske maskinfabrikker, i første omgang under navnet "Vereinigten Maschinenfabrik Augsburg und Maschinenbaugesellschaft Nürnberg A.G.", der fra 1908 i stedet tog navnet "Maschinenfabrik Augsburg-Nürnberg AG", forkortet M.A.N. Dermed blev navnet MAN indført. Allerede inden da havde Rudolf Diesel udviklet dieselmotoren ved Maschinenfabrik Augsburg. I 1897 blev den første driftsfærdige dieselmotor fremstillet på fabrikken, og i 1915 påbegyndte M.A.N. produktionen af lastbiler.
I 1921 overtog Gutehoffnungshütte aktiemajoriteten i M.A.N., der på det tidspunkt var i økonomiske vanskeligheder. Med denne forbindelse blev M.A.N. sikret tilgang af kul, jern og stål til produktionen. Virksomheden udviklede sig siden til en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer med mange tusinde ansatte på globalt plan.
I 1986 fusionerede M.A.N. med sit holdingselskab Gutehoffnungshütte (GHH) til ét selskab under navnet MAN AG (altså nu uden punktummer). Samtidig flyttede hovedsædet fra Oberhausen til München.
I 1979 købte MAN halvdelen af B&W Diesel A/S, der i 1980 blev til MAN B&W Diesel A/S og i 2006 blot til MAN Diesel. I 2010 fusionerede enheden med MAN Turbo til MAN Diesel & Turbo.
Volkswagens overtagelse og virksomhedens opsplitning
I 2006 købte Volkswagen-koncernen ca. 15 % af aktierne i MAN, og med opfølgende aktiekøb opnåede Volkswagen i 2011 aktiemajoriteten i MAN, der dermed blev et datterselskab i Volkswagen-gruppen. På tidspunktet for Volkswagens overtagelse var MAN aktiv indenfor fire forskellige forretningsområder, varetaget af hver sin afdeling. MAN Truck & Bus i München varetog produktionen af erhvervskøretøjer (varevogne, lastbiler og busser) og stod for 55,1 % af koncernens samlede salg. MAN Diesel & Turbo solgte dieselmotorer og turbomaskiner, der udgjorde 23,9 % af omsætningen, MAN Latin America varetog koncernens aktiviteter i Latinamerika og omsatte 18,1 %, mens datterselskabet Renk AG fremstillede gearkasser og stod for de sidste 2,9 % af salget.
Efterfølgende etablerede VW-koncernen datterselskabet Volkswagen Truck & Bus GmbH, der blev holdingselskab for koncernens producenter af erhvervskøretøjer MAN, Scania og det brasiliansk-baserede Volkswagen Caminhões e Ônibus. I 2018 skiftede Volkswagen Truck & Bus GmbH navn til Traton. Samme år skiftede MAN Diesel & Turbo navn til MAN Energy Solutions, og divisionen blev udskilt fra MAN og lagt direkte ind under Volkswagen sammen med Renk AG. I 2025 skiftede MAN Energy Solutions navn til Everllence.
I 2021 blev den tilbageværende del af MAN, som nu kun omfattede køretøjsproduktion, fusioneret ind i Traton og ophørte dermed som et selvstændigt selskab. Mærket fortsatte dog som afdelingen MAN Truck & Bus under Traton og fremstiller stadig erhvervskøretøjer under mærkerne MAN og Neoplan.
Kilder
- ↑ "MAN TRUCK & BUS FORTSÆTTER FORRETNINGEN PÅ DET DANSKE MARKED MED NY EJERKREDS". via.ritzau.dk. 7. august 2025.
- 1 2 3 4 5 6 MAN (tysk lastebilmerke) i Store norske leksikon, besøgt 16. september 2026.
- 1 2 3 "Die Geschichte von MAN". MAN Truck & Bus (tysk). Hentet 16. september 2026.
- 1 2 "The History of MAN". Volkswagen Group (engelsk). Hentet 19. september 2026.
- ↑ "Vindere og tabere reagerer på MAN-planer". www.maritimedanmark.dk. 22. april 2022.
- ↑ "TRATON – About us". TRATON (engelsk). Hentet 19. september 2026.
- 1 2 Lindhardt, Kit (5. juni 2025). "MAN Energy Solutions skifter navn igen". energiwatch.dk.
- ↑ "Volkswagen subsidiary TRATON refines portfolio". Volkswagen Group (engelsk). 25. oktober 2018.
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |