| Maria Nielsen | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 20. september 1882 Vemmetofte Sogn, Danmark |
| Død | 11. september 1931 (48 år) København, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet (til 1910) |
| Beskæftigelse | Historiker |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Københavns Universitets guldmedalje (1912) |
| Information med symbolet | |
Maria Nielsen (født 20. september 1882 i Vemmetofte, død 11. september 1931 i København) var en dansk historiker og gymnasierektor. Sammen med Antoinette Dickmeiss og Karen Kjær blev hun i 1919 en af de tre første kvindelige rektorer i Danmark. Hun var rektor for Rysensteen Gymnasium. Hun var særlig opmærksom på elever fra trængende hjem, og bestræbte sig på at få bedre levevilkår til sine kvindelige elever. Maria udgav også et par lærebøger, og var blandt de fremtrædende fortalere for en undervisningsreform der blev mindre præget af udenadslære. I 1926 dannede hun Historielærerforeningen, hvis formål var bl.a. at arbejde for en nyordning af undervisning og læremidler. Hun var foreningens forperson indtil sin død.
Maria Nielsen blev født d. 20. september 1882 i Vemmetofte. Hun var datter af klosterlæge Rudolf Rasmus Nielsen (1842-97) og Amalia Marie Schindel (1845-1922).
Maria Nielsens far, der var klosterlæge ved Vemmetofte Kloster, døde, da hun kun var 15 år gammel, men ved moderens hjælp, Amalia, født von Schindel, gennemførte hun studentereksamen i 1904 og skoleembedseksamen (cand.mag.) i 1910 med historie som hovedfag, og efter ni år som adjunkt ved forskellige gymnasier blev hun i 1919 rektor for Rysensteen Gymnasium og virkede her til sin alt for tidlige død som 49-årig. Hun forblev ugift.
Maria Nielsens gravsten findes i lapidariet ved Vemmetofte Kloster.
Maria Nielsen var meget fagligt aktiv. Hun var medlem af bestyrelsen for Privatskolens fagordnede Lærerforening 1917-19 og for De kommunale Gymnasieskolers Lærerforening 1919-21 og igen fra 1923, og fra 1923 var hun også formand for De højere Skolers Kunstaftner. Hun tog initiativ til stiftelsen af Foreningen af Gymnasie- og Seminarielærere i Historie i februar 1926 og var foreningens formand til sin død. Hun var optaget af nye pædagogiske tanker i historieundervisningen, herunder at gøre metoderne mere ensartede og begrænse hukommelsesstoffet. I denne forbindelse var hun i 1926 med til at arrangere et nordisk historielærermøde på Hindsgavl.