| Marius Kristensen | |
|---|---|
| Født | 27. april 1869 Lystrup, Danmark |
| Død | 2. november 1941 (72 år) København, Danmark |
| Gravsted | Askov Kirkegård |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Aarhus Katedralskole (til 1887) |
| Medlem af | Stednavneudvalget (fra 1910) |
| Beskæftigelse | Højskolelærer, filolog, sprogforsker, dialektolog |
| Arbejdsgiver | Askov Højskole (1895-1927) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Dannebrog (1926) |
| Information med symbolet | |
Marius Kristensen (født 27. april 1869 i Lystrup, Elsted Sogn, død 2. november 1941 i København) var en dansk sprogforsker, lærer ved Askov Folkehøjskole 1895-1927 og derefter til sin død lønnet af Carlsbergfondet.
Han var søn af gårdmand Peder Andersen Kristensen og hustru Ane Andersen i Baastrup i Hylke Sogn. Han blev gift 1. august 1899 med Ane Marie Hansen, født 13. september 1872 i Tranekær på Langeland, der var lærerinde, datter af sognepræst Hans Anton Hansen og hustru Jensine Margrethe Mathiassen i Blegind Præstegård.
Kristensen var uddannet cand.mag., blev dr.phil. 1906 og øvede en betydningsfuld indsats i dansk dialektologi; et hovedværk er Kort over de danske folkemål med forklaringer (1898-1912, sammen med V. Bennike). Til sprog- og kulturhistorien bidrog han med bl.a. disputatsen Fremmedordene i det ældste danske skriftsprog (1906) og de omhyggelige tekstudgaver Harpestræng (1908-20) og En klosterbog fra middelalderens slutning (1928-33). Han udarbejdede desuden første halvbind af Danmarks gamle Personnavne (1936-40, sammen med Gunnar Knudsen).
{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)