Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift

En professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift (til daglig kaldet en maskinmester) er en person med en mellemlang videregående professionsbacheloruddannelse. Den engelske betegnelse er Bachelor of Technology Management and Marine Engineering. (BTecMan & MarEng)

Stort set enhver større virksomhed, der anvender tekniske anlæg eller arbejder med teknisk udvikling, har brug for maskinmestre. I dag får ca. 90 procent af alle maskinmestre et job på land.

Stillingsmuligheder og ansættelsessteder

Typiske stillinger for en maskinmester er:

Typiske ansættelsessteder:

Uddannelsen

Maskinmesteruddannelsen er ifølge Maskinmestrenes Forening og flere af uddannelsesstederne "den bredeste tekniske uddannelse i Danmark." Den spænder fra maskinteknik over el-teknik og automation til erhvervsjura og arbejdspsykologi. Selv om uddannelsen har rod i søfarten, giver den særdeles gode muligheder på land. Du kan enten læse til maskinmester med de maritime fag, så du kan komme ud at sejle, eller specialisere dig i fag, der er rettet mod jobs på land.

Uddannelsen er opdelt i to dele; et værkstedsforløb og et teoretisk forløb. Værkstedsforløbet er for studerende med en udelukkende gymnasiel baggrund og dækker over emner som teknisk tegning, måleteknik, maskinel bearbejdning (bl.a. drejning, fræsning og svejsning), el, motorlære og vedligeholdelsesteknik. Værkstedsforløbet afsluttes med 9 måneders virksomhedspraktik på enten land eller til søs. Studerende med en erhvervsuddannelse inden for jern- og metal eller el-området kan supplere med et adgangskursus på 6 måneder, som giver adgang til udddannelsens teoretiske del. Studerende med både en godkendt erhvervsuddannelse og en gymnasiel uddannelse kan starte direkte på uddannelsens teoretiske del, som varer 3 år og afsluttes med et bachelor-projekt.

Undervisningen omfatter fag som:

Lidt under 10 procent af uddannelsen består af valgmoduler, såsom:

Der findes maskinmesterskoler i Fredericia, København, Frederikshavn, Thisted, Århus, Esbjerg, Sønderborg og Svendborg. Sidstnævnte uddanner udover maskinmestre også duale skibsofficerer og navigatører. Aarhus Maskinmesterskole udbyder også adgangskurset og uddannelsens teoretiske del via fjernundervisning.

Referencer

  1. ↑ Maskinmestrenes Forening, Lønstatistik 2025, Hentet 2026-10-13.
  2. ↑ "Maskinmesteruddannelsen på SIMAC | Job på land og til vands". simac.dk. Hentet 2026-10-13.
  3. ↑ "Uddannelsen". BlivMaskinmester.nu. Hentet 2026-10-13.
  4. ↑ "Maskinmester fjernundervisning - Bliv maskinmester online". Aarhus Maskinmesterskole. Hentet 2026-10-13.