| Massimo Luongo | |||
|---|---|---|---|
|
Luongo med Australiens landshold i 2018. | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Massimo Corey Luongo | ||
| Født |
25. september 1992 (34 år) Sydney, Australien | ||
| Højde | 176 cm | ||
| Position | Midtbanespiller | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Ipswich Town | ||
| Nummer | 25 | ||
| Ungdom | |||
| 2004–2010 | APIA Leichhardt Tigers | ||
| 2011 | Tottenham Hotspur | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2011–2013 | Tottenham Hotspur | 0 | (0) |
| 2012 | → Ipswich Town (leje) | 9 | (0) |
| 2013 | → Swindon Town (leje) | 7 | (1) |
| 2013 | → Swindon Town (leje) | 5 | (2) |
| 2013–2015 | Swindon Town | 73 | (10) |
| 2015–2019 | Queens Park Rangers | 145 | (10) |
| 2019–2022 | Sheffield Wednesday | 64 | (4) |
| 2022–2023 | Middlesbrough | 0 | (0) |
| 2023– | Ipswich Town | 55 | (5) |
| Landshold | |||
| 2014–2023 | Australien | 45 | (6) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 19. april 2024. † Kampe (mål). | |||
Massimo Corey Luongo (født 25. september 1992) er en australsk professionel fodboldspiller, som spiller for EFL Championship-klubben Ipswich Town.
Luongo skiftede i januar 2011 til Tottenham Hotspur efter en succesfuld træningsperiode med klubben. Han spillede sin første og eneste kamp for klubbens førstehold den 20. september 2011 i en Carling Cup-kamp imod Stoke City.
Han tilbragte i 2012 en lejeaftale hos Ipswich Town.
Luongo tilbragte to lejeaftaler hos Swindon Town i 2013, og efter at han imponerede her, så skiftede han i august af samme år til klubben på en permanent aftale.
Luongo skiftede i maj 2015 til Queens Park Rangers. Han spillede mere end 150 kampe for klubben over de næste fire år.
Luongo skiftede i august 2019 til Sheffield Wednesday. Hans tid med klubben var plaget af skadesproblemer, hvilke begrænsede hans spilletid.
Luongo skiftede i september 2022 til Middlesbrough. Skiftet var dog ikke en succes, og efter bare et halvt år, og uden at have spillet en eneste kamp for klubben, så forlod han klubben i januar 2023.
Luongo skiftede i januar 2023 til Ipswich Town, en klub som han tidligere havde tilbragt en lejeaftale hos.
Luongo debuterede for Australiens landshold den 4. september 2014 i en venskabskamp mod Belgien. Året efter scorede han sit første mål for holdet i et opgør mod Kuwait. Han har repræsenteret sit land ved både VM 2014 i Brasilien og VM 2018 i Rusland.
Luongo annoncerede i december 2023, at han stoppede på landsholdet.
Luongo er af italiensk afstamning gennem sin far og indonesisk afstamning gennem sin mor.
Australien