| Mathias Brems | |||
|---|---|---|---|
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Mathias Brems Jensen | ||
| Født |
13. marts 2002 (24 år) Brenderup, Danmark | ||
| Statsborger |
Kongeriget Danmark | ||
| Højde | 191 cm | ||
| Position | Forsvarsspiller | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Helsingør | ||
| Nummer | 39 | ||
| Ungdom | |||
| Brenderup IF | |||
| Middelfart | |||
| 2014–2021 | OB | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2021–2022 | OB | 3 | (0) |
| 2022– | Helsingør | 104 | (3) |
| Landshold | |||
| 2017–2018 | Danmark U/16 | 5 | (0) |
| 2018–2019 | Danmark U/17 | 4 | (0) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 18. juni 2026.
Information med symbolet † Kampe (mål). | |||
Mathias Brems Jensen (født 13. marts 2002) er en dansk professionel fodboldspiller, der spiller som forsvarsspiller for FC Helsingør.
Brems blev født i Brenderup og startede sin karriere i Brenderup IF, og spillede senere for Middelfart, inden han kom til OB. I marts 2019, kort efter sin 17 års fødselsdag, skrev Brems under på en to-årig ungdomskontrakt med OB.
Efter at have hjulpet U19-holdet med at vinde den danske U19-liga, fik Brems sin professionelle debut for OB i en Superligakamp den 4. juli 2020 mod SønderjyskE. Brems startede på bænken, inden han erstattede Oliver Lund i det 58. minut. Brems blev også indskiftet i den efterfølgende kamp mod Silkeborg IF.
I december 2020 skrev Brems under på sin første professionelle kontrakt, der galte fra 1. juli 2021 til to år efter, hvilket også sikrede ham en plads i førsteholdstruppen fra sommeren 2021. I sæsonen 2019-20 spillede Brems kun en kamp for OB's førstehold, som var i DBU Pokalen. I den efterfølgende sæson spillede Brems kun 110 minutter fordelt over tre kampe for OB's førstehold.
I juni 2022 var han til prøvetræning med AC Horsens. Det resulterede dog ikke i et skifte for unge Brems, som derfor vendte tilbage til Horsens, hvor han havde kontrakt indtil 2023.
Efter en prøvetræning i Horsens i juni 2022 prøvede Brems lykken igen, denne gang med en prøvetræning i 1. divisionsklubben FC Helsingør et par dage senere. Den 5. juli 2022 bekræftede klubben, at de havde købt Brems permanent.
I januar 2024 forlængede Brems sin kontrakt indtil juni 2026.