.jpg)
Lægeuddannelsen i Danmark, almindeligvis kaldet medicinstudiet, er den forskningsbaserede universitetsuddannelse i human lægevidenskab, der fører til kandidatgraden cand.med. og udgør uddannelsesgrundlaget for autorisation som læge. En person under uddannelsen betegnes som læge- eller medicinstuderende, forkortet stud.med. Efter bestået kandidateksamen og aflæggelse af lægeløftet udsteder Styrelsen for Patientsikkerhed autorisation, hvorved kandidaten får ret til at benytte den beskyttede titel læge. Autorisationen giver dog ikke i sig selv tilladelse til selvstændigt virke.
Uddannelsen er normeret til 360 ECTS-point og seks års fuldtidsstudier, fordelt på en treårig bacheloruddannelse og en treårig kandidatuddannelse, hver på 180 ECTS-point. Den er Danmarks længste videregående uddannelse. Studiet omfatter naturvidenskabelige, adfærds- og samfundsvidenskabelige, parakliniske og kliniske fag samt lægeetik og foregår både ved universiteterne og på kliniske uddannelsessteder i sundhedsvæsenet. Uddannelsen udbydes af Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet med undervisning i flere universitets- og hospitalsbyer. I 2025 blev der tilbudt 1.845 pladser på bacheloruddannelsen i medicin. De studerendes faglige, arbejdsmarkedsmæssige og uddannelsespolitiske interesser varetages blandt andet af Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL).
Den seksårige universitetsuddannelse, også betegnet den prægraduate lægeuddannelse, skal adskilles fra den efterfølgende lægelige videreuddannelse. Denne begynder med den etårige klinisk basisuddannelse (KBU), hvorefter lægen kan opnå tilladelse til selvstændigt virke. En speciallægeuddannelse består derefter af en introduktionsuddannelse på seks eller tolv måneder og en hoveduddannelse på fire eller fem år, afhængigt af specialet. Den normerede uddannelsestid fra medicinstudiets start til speciallægeanerkendelse er 12-13 år. I praksis er varigheden dog oftere længere på grund af ventetid, anden ansættelse, forskning eller orlov. Således var den reelle, gennemsnitlige uddannelsestid samlet set omtrent 17 år i 2020-2021 (heraf 6,6 års studietid og 10,7 år fra autorisation til speciallæge).
Som universitetsfag er medicin sammen med teologi, jura og filosofi blandt de ældste akademiske fag i Danmark og blev oprettet som et af de fire oprindelige fakulteter ved grundlæggelsen af Københavns Universitet i 1479. Den praktiske kirurguddannelse blev i 1785 organiseret i det selvstændige Kirurgisk Akademi, som navnlig skulle uddanne kirurger til hæren og flåden. Akademiet blev i 1842 sammenlagt med universitetets medicinske fakultet til Det Lægevidenskabelige Fakultet. Efter at kvinder havde fået adgang til universitetet, begyndte Nielsine Nielsen i 1877 at studere medicin, og Nielsen blev i 1885 Danmarks første kvindelige akademiker og læge. Den geografiske udbygning af uddannelsen fortsatte i det 20. og 21. århundrede: De første læger dimitterede fra Aarhus Universitet i 1955 og fra Odense Universitet i 1972, mens Aalborg Universitet oprettede landets fjerde lægeuddannelse i 2010.
