Lægeuddannelsen i Danmark

På Københavns Universitet foregår lægeuddannelsen på Panum Instituttet. Her ses Mærsk Tårnet på Blegdamsvej.

Lægeuddannelsen i Danmark, almindeligvis kaldet medicinstudiet, er den forskningsbaserede universitetsuddannelse i human lægevidenskab, der fører til kandidatgraden cand.med. og udgør uddannelsesgrundlaget for autorisation som læge. En person under uddannelsen betegnes som læge- eller medicinstuderende, forkortet stud.med. Efter bestået kandidateksamen og aflæggelse af lægeløftet udsteder Styrelsen for Patientsikkerhed autorisation, hvorved kandidaten får ret til at benytte den beskyttede titel læge. Autorisationen giver dog ikke i sig selv tilladelse til selvstændigt virke.

Uddannelsen er normeret til 360 ECTS-point og seks års fuldtidsstudier, fordelt på en treårig bacheloruddannelse og en treårig kandidatuddannelse, hver på 180 ECTS-point. Den er Danmarks længste videregående uddannelse. Studiet omfatter naturvidenskabelige, adfærds- og samfundsvidenskabelige, parakliniske og kliniske fag samt lægeetik og foregår både ved universiteterne og på kliniske uddannelsessteder i sundhedsvæsenet. Uddannelsen udbydes af Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet med undervisning i flere universitets- og hospitalsbyer. I 2025 blev der tilbudt 1.845 pladser på bacheloruddannelsen i medicin. De studerendes faglige, arbejdsmarkedsmæssige og uddannelsespolitiske interesser varetages blandt andet af Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL).

Den seksårige universitetsuddannelse, også betegnet den prægraduate lægeuddannelse, skal adskilles fra den efterfølgende lægelige videreuddannelse. Denne begynder med den etårige klinisk basisuddannelse (KBU), hvorefter lægen kan opnå tilladelse til selvstændigt virke. En speciallægeuddannelse består derefter af en introduktionsuddannelse på seks eller tolv måneder og en hoveduddannelse på fire eller fem år, afhængigt af specialet. Den normerede uddannelsestid fra medicinstudiets start til speciallægeanerkendelse er 12-13 år. I praksis er varigheden dog oftere længere på grund af ventetid, anden ansættelse, forskning eller orlov. Således var den reelle, gennemsnitlige uddannelsestid samlet set omtrent 17 år i 2020-2021 (heraf 6,6 års studietid og 10,7 år fra autorisation til speciallæge).

Som universitetsfag er medicin sammen med teologi, jura og filosofi blandt de ældste akademiske fag i Danmark og blev oprettet som et af de fire oprindelige fakulteter ved grundlæggelsen af Københavns Universitet i 1479. Den praktiske kirurguddannelse blev i 1785 organiseret i det selvstændige Kirurgisk Akademi, som navnlig skulle uddanne kirurger til hæren og flåden. Akademiet blev i 1842 sammenlagt med universitetets medicinske fakultet til Det Lægevidenskabelige Fakultet. Efter at kvinder havde fået adgang til universitetet, begyndte Nielsine Nielsen i 1877 at studere medicin, og Nielsen blev i 1885 Danmarks første kvindelige akademiker og læge. Den geografiske udbygning af uddannelsen fortsatte i det 20. og 21. århundrede: De første læger dimitterede fra Aarhus Universitet i 1955 og fra Odense Universitet i 1972, mens Aalborg Universitet oprettede landets fjerde lægeuddannelse i 2010.

Uddannelsens opbygning

Lægeuddannelsen er i Danmark normeret til i alt 6 år (tidligere 6½ år) og kan læses ved Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet i Odense og Esbjerg og Aalborg Universitet. Uddannelsen er opdelt i en bacheloruddannelse i medicin, der varer 3 år, og leder til titlen bachelor i medicin (BSc i medicin), efterfulgt af en kandidatuddannelse i medicin, der leder til titlen candidatus/candidata medicinae (cand.med.). Uddannelsen er SU-berettiget. Uddannelsens indhold besluttes af det enkelte universitets studienævn og reguleres ved en studieordning, hvorfor uddannelsens specifikke indhold er forskelligt for hvert enkelt af de 4 universiteter, der udbyder uddannelsen.

Undervisningen inddeles groft betragtet i en præklinisk og en klinisk del. Den prækliniske del er placeret på bacheloruddannelsen og gennemgår bl.a. det raske menneskes anatomi og fysiologi, ligesom der undervises i de understøttende videnskaber som f.eks. biokemi og biofysik. Senere ligger den kliniske del, der primært er placeret på kandidatuddannelsen, hvor sygdomsgrupper, deres diagnostik og behandling gennemgås teoretisk og ved kliniske ophold på universitetshospitalsafdelinger. Der undervises endvidere i en række andre relevante samfunds- og adfærdsfag som statistik, epidemiologi, socialmedicin, psykologi og parakliniske fag som farmakologi, klinisk biokemi, mikrobiologi og radiologi. Omfanget, længden og bedømmelsesformen af de forskellige kurser, er forskelligt for de fire universiteter, og der sker løbende ændringer af studieordningen.

På flere universiteter afsluttes uddannelsen med en embedseksamen, som omfatter pensum fra flere af de foregående studieår. Embedseksamen er afskaffet ved Københavns Universitet.

Optagelse

Optagelse på bacheloruddannelsen i medicin foregår igennem Den Koordinerede Tilmelding og forudsætter en almen studentereksamen (stx), hf-eksamen (hf), teknisk studentereksamen (htx), merkantil studentereksamen (hhx), den erhvervsfaglige studentereksamen (EUX) eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen. De specifikke adgangskrav for optagelse på bacheloruddannelsen er dansk A, engelsk B, matematik A, samt enten kemi B og fysik B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C. I 2021 var adgangskvotienterne for optagelse via kvote 1:

Lægelig videreuddannelse

Umiddelbart efter afslutningen af kandidatuddannelsen tilbydes alle kandidater i medicin at aflægge lægeløftet ved deres respektive universitet. Aflæggelsen af løftet er en forudsætning for opnåelse af autorisation som læge, og da dette er en beskyttet titel og forudsætter autorisation udstedt af Styrelsen for Patientsikkerhed, kan kandidaten først herefter kalde sig læge. I de fleste tilfælde vil nyuddannede læger herefter indgå i et videre postgraduat uddannelsesforløb, enten et klinisk uddannelsesforløb organiseret af Sundhedsstyrelsen eller et akademisk uddannelsesforløb i form af ph.d.-uddannelsen. Videreuddannelse er ikke obligatorisk, men er en forudsætning for ansættelse i lægelige slutstillinger i den offentlige sektor.

Klinisk basisuddannelse (KBU)

Uddybende Uddybende artikel: Klinisk basisuddannelse

Klinisk basisuddannelse (KBU) er en formaliseret klinisk lægelig videreuddannelse organiseret af Sundhedsstyrelsen, som har til formål at uddanne lægen til selvstændigt virke som læge. Efter afslutningen af KBU vil lægen i tillæg til sin lægeautorisation få ret til selvstændigt virke som læge. Retten til selvstændigt virke er en forudsætning for at arbejde uden supervision, ligesom det er en forudsætning for at udøve lægearbejde i selvstændigt erhvervsøjemed, fx i en lægepraksis.

KBU udgøres af to ansættelser a 6 måneders varighed (12 måneder i alt) på en hospitalsafdeling samt i en almen praksis. Enkelte forløb foregår på to hospitalsafdelinger. Læger i KBU er ansat i Danmarks regioner og har stillingsbetegnelsen læge (trin 1), indtil 2022 benævnt reservelæge, og modtager løn efter overenskomst mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). I løbet af de 12 måneder er der 9 dages obligatoriske kurser i kommunikation, læring og akut behandling og ambulancetransport.

Speciallægeuddannelsen

Speciallægeuddannelsen er en formaliseret klinisk lægelig videreuddannelse, som har til formål at uddanne lægen til speciallæge i en af de 39 anerkendte lægelige specialer. Speciallægeuddannelsen består af en ansættelse i en introduktionsstilling på 12 måneder (dog 6 måneder for speciallægeuddannelsen i almen medicin, hvis lægen i KBU har haft 6 måneders ophold i en almen praksis), efterfulgt af en hoveduddannelsesstilling (HU-stilling) på 4-5 år i et givent speciale. Sundhedsstyrelsen afgør, hvilke områder der anerkendes som et speciale, i hvilket en læge kan opnå autorisation. Det er ligeledes Sundhedsstyrelsen, der fastsætter uddannelseskravene til og speciallægekompetencerne i de enkelte specialer. Antallet af uddannelsesstillinger i de 39 specialer dimensioneres af Sundhedsstyrelsen ud fra prognoser for behovet for speciallæger i disse stillinger.

Ansættelse i en introduktionsstilling har til formål at give den uddannelsessøgende læge mulighed for at stifte bekendtskab med det speciale, som lægen senere muligvis vil specialisere sig i, før lægen endeligt søger en hoveduddannelsesstilling. Introduktionsuddannelsen for fælles for de intern medicinske specialer. Læger ansat i introduktionsstillinger er på hospitaler ansat med stillingsbetegnelsen læge (trin 1), indtil 2022 reservelæge, eller i almen praksis med stillingsbetegnelsen introduktionsamenuensis. Læger ansat i hoveduddannelsesstillinger er på hospitaler ansat med stillingsbetegnelsen læge (trin 1) og forfremmes efter 5 års anciennitet som læge til læge (trin 2), indtil 2022 benævnt 1. reservelæge.

Hvorvidt en uddannelsessøgende læge skal opnå ansættelse i en stilling på speciallægeuddannelsen vurderes ud fra de 7 lægeroller, der også tjener til prioritering mellem flere kandidater, hvis antallet af udbudte stillinger er mindre end antallet af ansøgere. De 7 lægeroller er:

  1. Medicinsk ekspert
  2. Kommunikator
  3. Samarbejder
  4. Leder/administrator/organisator
  5. Sundhedsfremmer
  6. Akademiker/ forsker og underviser
  7. Professionel

De faglige selskaber i de forskellige specialer vægter forskellige roller forskelligt, idet det tilstræbes, at læger for at blive ansat i en HU-stilling har dokumenterbare kompetencer i hver af de 7 lægeroller. Læger, der mangler kompetencer på et eller flere af rollerne, får ved et afslag til en HU-stilling at vide, hvor de skal forbedre deres kompetencer, og dette kan ofte gøres ved supplerende ansættelser i uklassificerede lægelige stillinger (dvs. stillinger, der ikke indgår i den direkte vej til speciallæge), ved at påtage sig ekstra frivillige aktiviteter, kurser, m.v. Da nogle specialer har få udbudte uddannelsesforløb ift. antallet af ansøgere, vil nogle af specialerne blive relativt mere kompetetive end andre, selvom det absolutte antal af ansøgere er lavt: eksempelvis havde specialet neurokirurgi 11 ansøgere per besat plads i 2021, mens det samme tal var 1,6 ansøgere per besat plads for almen medicin. Dog havde neurokirurgi kun 33 ansøgere i alt, mens almen medicin havde 432.

Slutstillingsbetegnelserne for speciallæger er praktiserende speciallæge, afdelingslæge, overlæge, ledende overlæge, cheflæge og professor.

Akademisk videreuddannelse

Som kandidat i medicin er der mulighed for en formaliseret ph.d.-uddannelse med tilknytning til et universitet. En ph.d.-grad har til formål at uddanne kandidaten i at bedrive selvstændig forskning, men den bruges også som dokumentation for rollen som akademiker i de 7 lægeroller (se ovenfor).

Se også

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ↑ "Læge uddannet i Danmark". Styrelsen for Patientsikkerhed. Hentet 23. juli 2026.
  2. ↑ Sundhedsstyrelsen (maj 2024). "Fremtidens speciallæge – ændring af den lægelige videreuddannelse" (PDF). 1. Sundhedsstyrelsen. s. 93. ISBN 978-87-7014-579-4. Arkiveret fra originalen (PDF) 22. juli 2026. Hentet 22. juli 2026.
  3. ↑ "Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid og erhvervskandidatuddannelser". Retsinformation. 19. september 2025. §§ 3 og 25-26 samt bilag 1, punkt 5.3. Hentet 23. juli 2026.
  4. ↑ "KOT Hovedtal 2025" (PDF). Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 28. juli 2025. tabellerne for medicinuddannelserne. Hentet 23. juli 2026.
  5. ↑ "FADLs historie". Foreningen af Danske Lægestuderende. 10. september 2025. Hentet 23. juli 2026.
  6. ↑ "Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger" (PDF). Retsinformation. 2. februar 2018. §§ 7-8 og bilag 1. Hentet 23. juli 2026.
  7. ↑ "Fremtidens speciallæge – ændring af den lægelige videreuddannelse" (PDF). Sundhedsstyrelsen. 2023. s. 93-94. Arkiveret fra originalen (PDF) 22. juli 2026. Hentet 23. juli 2026.
  8. ↑ "Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det". Københavns Universitet. 21. november 2018. Hentet 23. juli 2026.
  9. ↑ Pelle Oliver Larsen (25. marts 2025). "Nielsine Nielsen, 1850-1916". Danmarkshistorien på Lex. Hentet 23. juli 2026.
  10. ↑ Gunnar Bendixen; Poul Jaszczak; Johannes Brix; Hans Karle; Povl Riis (14. december 2023). "lægeuddannelse". Lex. Hentet 23. juli 2026.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  11. ↑ "Første speciallæge i Almen Medicin færdiguddannet fra Aalborg Universitet". Aalborg Universitet. 1. september 2022. Hentet 23. juli 2026.
  12. ↑ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. juli 2022. Hentet 17. juli 2022.
  13. ↑ Ansættelse i uddannelsesforløb
  14. ↑ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. juli 2022. Hentet 17. juli 2022.
  15. ↑ Løn for yngre læger i regionerne | Lønoversigt | Yngre Læger
  16. ↑ "Sundhedsstyrelsen". Arkiveret fra originalen 17. juli 2022. Hentet 17. juli 2022.
  17. ↑ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 14. juni 2022. Hentet 17. juli 2022.