| Merete Amdisen | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 26. marts 1972 (54 år) Høje-Taastrup Kommune, Danmark |
| Politisk parti | Socialdemokratiet |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Lærer, politiker |
| Information med symbolet | |
Merete Amdisen (født 26. marts 1972 i Høje-Taastrup) er en dansk folkeskolelærer og kommunalpolitiker, der siden 1. januar 2022 har været borgmester i Ishøj Kommune, valgt for Socialdemokratiet.
Merete Amdisen blev uddannet folkeskolelærer fra Blaagaard Seminarium i 1997{ og arbejdede frem til hun blev borgmester med specialundervisning af børn og unge med ADHD og autisme.
Hun blev medlem af Ishøj Byråd for Socialdemokratiet ved kommunalvalget 2005 og blev partiets gruppeformand i 2011. Den post mistede hun i december 2019, da der opstod uro i den socialdemokratiske gruppe. Merete Amdisen fortalte kort efter, at hun ville stille op mod Ole Bjørstorp, når Socialdemokratiet skulle vælge borgmesterkandidat til valget i 2021. Der blev afholdt en urafstemning, som gav Amdisen 206 stemmer mod Bjørstorps 96.
Bjørstorp meddelte derefter, at han sammen med to andre hidtidige socialdemokrater i byrådet meldte sig ud for at danne Ishøjlisten. Listen fik tre mandater ved kommunalvalget 2021, men det lykkedes ikke Bjørstorp at blive borgmester igen. Ny borgmester blev i stedet Merete Amdisen, der indgik en konstituering med Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten. Ishøjlisten samt en anden lokalliste stod udenfor aftalen.
| Spire Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |