
Methana-vulkanen er en vulkan i det sydlige Grækenland, beliggende på Methana-halvøen cirka 50 km sydvest for Athen. Halvøen indeholder i alt 32 vulkaner, inklusive hovedvulkanen, der ligger 9 km vest for havne- og kurbyen Methana by.
Den vulkanske aktivitet på halvøen begyndte for 1 million år siden og fortsatte sporadisk frem til år 1700. I august 1922 var der adskillige rapporter om et muligt udbrud i Kameno Vouno (de)-krateret, men dette er stadig ubekræftet.[kilde mangler] Methana-vulkanen hører til den nordvestlige del af de aktive kyklade-vulkaner (Milos, Santorini og Nissiros). Klipperne består for det meste af dacit (sv) og andesit. På Methana findes desuden termiske kilder og mofetter (de) (gasudstrømninger). Methana er gennemskåret af mange tektoniske forskydninger, og er derfor et område med høj risiko for jordskælv. Den store forskydning gennemskærer halvøen ved byen Methana fra vest mod øst.
På trods af at Methana-vulkanen udadtil har været inaktiv i mere end 100.000 år, har nyere forskning påvist, at der i dens underjordiske kamre ophober sig enorme mængder magma. Ved hjælp af 1.250 zirkon-krystaller udvundet fra jordskorpen, har forskere kortlagt vulkanens "liv" gennem 700.000 år og efterfølgende kommet til den tese, at manglende overfladeaktivitet ikke nødvendigvis betyder, at vulkanen er uddød. Ifølge forskerne tilføres Methana-vulkanen en særlig primitiv og vandholdig magma, der konstant holder den aktiv. Det samme kan, ifølge vulkanologen Razvan-Gabriel Popa fra ETH Zürich i Schweiz, gøre sig gældende for andre lignende vulkaner verden over. I 2026 udtalte han til Reuters:
-Det er vigtigt for vores samfund at forstå, at for vulkaner betyder stilhed ikke altid tryghed.
Popa mener, at forskerne muligvis er nødt til at revurdere farligheden ved visse vulkaner, der i øjeblikket betragtes som uddøde, fordi der kan skjule sig øget vandholdig magmaaktivitet i deres indre.