| Michael Redgrave | |
|---|---|
1978 | |
| Personlig information | |
| Født | Michael Scudamore Redgrave 20. marts 1908 Bristol, Storbritannien |
| Død | 21. marts 1985 (77 år) Denham, Storbritannien |
| Dødsårsag | Parkinsons sygdom |
| Gravsted | St Paul's Church, Covent Garden |
| Nationalitet | Storbritannien Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland |
| Børn | Lynn Redgrave Vanessa Redgrave |
| Uddannelsessted | Clifton College, Magdalene College |
| Beskæftigelse | Filmskuespiller, teaterproducent, teaterchef, teaterskuespiller, leder, filminstruktør, manuskriptforfatter, filmproducer, teaterinstruktør, skuespiller, instruktør, forfatter, producent, filmmanuskriptforfatter |
| Nomineringer og priser | |
| Nomineringer | Oscar for bedste mandlige hovedrolle (13. februar 1948) Tony Award for bedste skuespiller i et teaterstykke (1956) |
| Udmærkelser | Kommandør af Order of the British Empire Dannebrogordenen bedste mandlige skuespiller ved filmfestivalen i Cannes (1951) Knight Bachelor |
| Information med symbolet | |
Sir Michael Scudamore Redgrave, CBE (født 20. marts 1908, død 21. marts 1985) var en engelsk teater- og filmskuespiller, instruktør, manager og forfatter.
Han var søn af skuespilleren i stumfilm, Roy Redgrave og skuespiller Margaret Scudamore. Redgrave gjorde sin første professionelle sceneopførelse på Playhouse i Liverpool den 30. august 1934, som Roy Darwin i Counsellor-at-Law (af Elmer Rice).[kilde mangler] Han tilbragte to år i teaterfirmaet Liverpool Repertory Company, hvor han mødte sin fremtidige kone Rachel Kempson.
Redgrave graduerede fra Magdalene College ved Cambridge University. Han arbejdede først som journalist og skolelærer før scenedebuten i 1934. Filmdebut i 1938 i Alfred Hitchcocks En kvinde forsvinder.
Redgrave blev derefter en af Storbritanniens mest fremtrædende og alsidige skuespillere. Han specialiserede sig i "intelligente"-karakterer, men var også en god komedieskuespiller. Han havde sin storhedstid fra slutningen af 1940'erne og et årti frem. I 1947 blev han nomineret til en Oscar for bedste mandlige hovedrolle for sin præstation i filmen Sorg klæder Elektra.
I 1950 spillede han Hamlet på Kronborg Slot, med Yvonne Mitchell i rollen som Ofelia.
Redgrave giftede sig med skuespilleren Rachel Kempson den 20. juli 1935[kilde mangler], og er far til skuespillere Vanessa Redgrave, Corin Redgrave og Lynn Redgrave. Han blev adlet i 1959.