York bymur er, som navnet antyder, en bymur i den engelske by York, Yorkshire. Siden Romersk Britannien har byen haft en form for bymur. Siden de romerske mure blev opført er de blevet ændret en del, særligt i middelalderen, hvor størstedelen af de bevarede dele stammer fra.
I dag er store dele af muren bevare i det moderne York, hvor der findes flere kilometer intakt bymur end i nogen anden engelsk by. Muren er et scheduled ancient monument og listed building af første grad.
De oprindelige mure blev opført omkring år 71, hvor romerne etablerede et fort (castra) på omkring 21,5 ha nær floden Ouses bredder. De rektangulære mure blev opført som en del af fortets forsvarsværker. Fundamentet og linjen fra omkring halvdelen af disse romerske mure eksisterer stadig i følgende dele:
Linjen fra resten af den romerske mur gik sydvestpå fra det østlige hjørne og krydsede via principalis af fæstningen hvor King's Square ligger i dag. Det sydlige hjørne lå i det, som i dag hedder Feasegate, og herfra gik muren mode nordøst til det vestlige hjørne. Stedet, hvor muren krydsede via praetoria, er markeret med en plade på St Helen's Square nær Mansion House.
Vikinger fra Danmark erobrede byen i 867, hvor Store Hedenske Hær let trængte ind fordi forsvarsværkerne var i dårlig stand. De ødelagde alle tårnene på muren på nær Multangular Tower, og renoverede murene.
Størstedelen af de resterende mure, som gård rundt om den middelalderlige del af byen, stammer fra perioden 1100-1300-tallet. Der er dog også foretaget rekonstruktioner i 1800-tallet og senere. Fra det østlige hjørne af de romerske mure går de middelalderlige til Layerthorpe Bridge. Efter broen videre til King's Fishpool, en sump etableret af normannerne ved at inddæmme floden Foss, hvilket gav tilpas sikkerhed for byen. Der blev derfor aldrig opført nogle mure i dette område.
Murene går igen fra der hvor man har bygget en kanal til Foss ved Red Tower, der er en murstensbyging som er blevet renoveret meget i tidens løb. Herefter går muren videre mod syd og vest til Walmgate-områdeet og den sluter ved tårnet Fishergate Postern nær York Castle, som selv er omsluttet af mure og en voldgrav.
En lille del af muren på vestsiden af Tower Gardens stopper ved Davy Tower, der er endnu et murstenstårn, som ligger ved siden af Ouse. Denne del gik oprindeligt op til slottets mure med en mindre port i Tower Street.
Efter Ouse starter murene igen ved Skeldergate, hvor der tidligere var endnu en lille port. .Det går videre til Baile Hill, og slår et sving og går mod nordvest parallelt med Inner Ring Road. Nær jernbanestationen, går de igen mod højre i en nordøstlig retning og slutter ved Barker Tower langs the Ouse.
Bymuren brydes af fire hovedporte eller "bars" (Bootham Bar, Monk Bar, Walmgate Bar og Micklegate Bar, beskrevet nedenfor). I middelalderen regulerede de trafikken, blev brugt til opkrævning af vejafgift og fungerede som forsvarsværker i krigstid.
Selv om størstedelen af Bootham Bar blev opført i 1300- og 1800-tallet, rummer den også noget af det ældste bevarede murværk, som stammer fra 1000-tallet. Den ligger næsten på stedet for porta principalis dextra, den nordvestlige port i romernes Eboracum. I 1100-tallet blev den omtalt som barram de Bootham, hvilket betyder "porten ved boderne", opkaldt efter de nærliggende markedsboder. Den var den sidste af byportene, der mistede sin barbican, som blev nedrevet i 1835.
Jordbevillinger fra 1000-tallet antyder, at den romerske port stadig var i brug i slutningen af 600-tallet.
I 1300-tallet blev et faldgitter) og en barbakan tilføjet, og porten blev forhøjet for at give plads til dem. Porten blev beskadiget under belejringen af York i den engelske borgerkrig i 1644, men repareret året efter. Barbicanen og et stykke af muren blev revet ned i 1830'erne for at give plads til anlæggelsen af St Leonards Place.
I dag har porten døråbninger på første sal og tre vinduer mod nordøst, som oplyser anden sal. Åbningen til gitterporten kan stadig ses, men er muret til, og selve gitterporten er fastgjort i sin nuværende position. Døren mod sydvest er uændret, mens en tidligere dør mod vest nu kun kan ses som en lav niche i væggen. Den oprindelige adgang skete gennem et tilstødende hus. Adgangen sker i dag via en stentrappe fra St Leonard's Place.
Den fire etager høje portbygning er den højeste og mest udsmykkede af de fire og blev opført i begyndelsen af 1300-tallet. Det var tænkt som en selvstændig fæstning, hvor hver etage kunne forsvares uafhængigt af de øvrige. Det nuværende porthus blev bygget som erstatning for en port fra 1100-tallet kaldet Munecagate, som lå omkring 90 m mod nordvest på stedet for den romerske port porta decumana. Placeringen markeres i dag af en svag sænkning i jordvolden.
Fra 1993 til 2020 husede Monk Bar museet Richard III Experience at Monk Bar, og porten har stadig en funktionsdygtig faldgitter.
Størstedelen af Walmgate Bar blev opført i 1300-tallet, mens den indre port stammer fra 1100-tallet. Oprindeligt hed den Walbegate, hvor Walbe muligvis er et anglo-skandinavisk personnavn. Portens mest markante træk er dens barbakan, som er den eneste bevarede ved en engelsk byport. Den har stadig sit faldgitter og reproduktioner af egetræsdøre fra 1400-tallet. På indersiden rager et hus fra den Elizabethanske periode ud over porten. Det bæres af stensøjler i toscansk orden, som oprindeligt stammer fra romertiden, men blev ombygget i 1584. Huset var beboet indtil 1957.
Porten er blevet repareret og restaureret mange gange, især i 1648 efter belejringen af York i 1644 under den engelske borgerkrig, hvor den blev beskudt med kanoner, og igen i 1840 efter mange års forsømmelse. Den blev også beskadiget i 1489, da den sammen med Fishergate Bar blev sat i brand af oprørere, der protesterede mod skattestigninger.
Navnet på dette fire etager høje porthus stammer fra oldnordisk mykla gata, som betyder "den store vej", og leder ud til Micklegate.
Porten var den traditionelle ceremonielle indgang for monarker, som besøgte byen. Siden Richard 2. i 1389 har det været tradition, at monarken berører statssværdet ved indgangen gennem porten.
Den nederste del blev opført i 1100-tallet, mens de øverste etager blev bygget i 1300-tallet. Den oprindelige barbican blev fjernet i 1826. Mindst seks regerende monarker har passeret gennem denne port.
Portens symbolske betydning gjorde, at hovederne af henrettede forrædere blev udstillet på murene. Blandt disse var Harry Hotspur (1403), Henry Scrope, 3. Baron Scrope of Masham (1415), Richard Plantagenet, 3. hertug af York (1461) og Thomas Percy, 7. jarl af Northumberland (1572).
Porten var beboet helt op i 1900-tallete. De to øverste etager rummer boliger, som i dag er indrettet som museet City Walls Experience at Micklegate Bar. En restaurering af porten blev afsluttet i slutningen af 2017.
{{cite book}}: no-break space character i |first= på position 3 (hjælp){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)