| Miyamoto Musashi 17. århundrede | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Pseudonym | 新免玄信, 宮本二天 |
| Født | musashi, 玄信 1584 Harima, Japan |
| Død | 5. juni 1645 Reigandō, Japan, Chiba slot, Japan |
| Gravsted | Kita-ku |
| Bopæl | Chiba slot |
| Far | Shinmen Munisai |
| Mor | dcera Munesady Šinmena |
| Partnere | Kumoi, Yoshino Tayū |
| Børn | Miyamoto Musashis dotter, Miyamoto Kurotaro (fra 1615), Takemura Yoemon, Miyamoto Mikinosuke (fra 1615), Miyamoto Iori (fra 1623) |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Shinmen Munisai |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, fægter, bushi, ronin, kalligraf, forfatter, samurai, militærperson, filosof, strateg |
| Arbejdssted | Japan |
| Elever | Terao Magonojō |
| Kendte værker | De fem ringes bog |
| Information med symbolet | |

Miyamoto Musashi var en japansk ronin, hvilket vil sige en herreløs kriger og var således ikke en samurai. Miyamoto Musashi levede fra 1584-1645 e.v.t. Allerede mens han levede, blev han en legende på grund af sin uovervindelighed i sværdkamp.
Efter sin død har han lige siden ikke blot været kendt for sin bemærkelsesværdige uovervindelighed, men også for De fem ringes bog – 五輪書 Go rin no sho – som han skrev i 1645 kort før sin død. Denne bog hører til blandt verdensklassikerne på linje med værker som de kinesiske Daode jing og Den Gule Kejsers Klassiker om Indre Medicin.
Det var hans kampmåde, som han kaldte sin strategi, der var afgørende for hans sejre, mere end det våben han brugte. Ud over at sværdkæmpe var han også med i nogle af tidens store slag mellem hære. Hans strategi drejer sig om rytme – med et moderne ord kunne man kalde det timing. Det er især dette aspekt, han beskriver i De fem ringes bog – evnen til at udvikle rytme, præcision og total opmærksomhed.
Miyamoto Musashi brugte ikke blot sin taktik i sværdkamp, men også som kunstner. Han blev en anerkendt kunstner og håndværker som kalligraf, træ- og metalkunstner og sumiemaler, hvor tingenes energi inkarneres i kunstværket.
Japanske kampdiscipliner inden for sværdkamp: