Ved dødelighed (eller mortalitet) forstås i demografisk henseende antallet af dødsfald pr. 1000 indbyggere i løbet af et år.
Der skelnes mellem forskellige slags dødelighed:
Dødeligheden varierer gennem tiden, fra land til land og mellem land og by.
Til belysning af uligheden i dødeligheden pr. 1000 indbyggere i land og by angives forholdene i Danmark i tiåret 1890-1900:
| Sted | Mænd | Kvinder |
|---|---|---|
| Hovedstaden | 25,2 | 19,2 |
| Provinsbyerne | 21,8 | 18,1 |
| Landdistrikterne | 16,1 | 15,8 |
Det ses, at der dengang var en klar sammenhæng mellem dødelighed og bymæssighed. Denne sattes i samtiden i sammenhæng med blandt andet de usunde leve- og arbejdsvilkår.
Nedenfor gives en oversigt over dødelighedens variation pr. 1000 indbyggere i forskellige lande og i forskellige perioder indtil 1. verdenskrig:
| Land | 1851-1856 | 1871-1876 | 1891-1896 | 1906-1910 |
|---|---|---|---|---|
| Danmark | 20,3 | 19,5 | 18,5 | 13,7 |
| Norge | 17,3 | 17,5 | 16,8 | 13,8 |
| Sverige | 21,7 | 18,3 | 16,6 | 14,3 |
| Rusland | - | 36,8 | 35,7 | 28,8 |
| Østrig | 34,2 | 32,6 | 27,8 | 22,5 |
| Ungarn | - | - | 31,9 | 25,0 |
| Tyskland | 27,1 | 28,8 | 23,3 | 17,5 |
| Holland | 24,4 | 25,5 | 19,6 | 14,3 |
| Belgien | 22,0 | 23,4 | 20,3 | 16,0 |
| England-Wales | 22,7 | 20,0 | 18,7 | 14,7 |
| Frankrig | 24,1 | 25,0 | 22,3 | 19,2 |
| Schweiz | - | 23,8 | 19,9 | 16,0 |
| Italien | - | 30,5 | 25,4 | 21,0 |
I følge WHO var de 10 største årsager til dødsfald i hhv. 2002 og 2021 disse:
| 2002 | 2021 | |||
|---|---|---|---|---|
| 1 | 12,6 % | Iskæmiske hjertesygdomme | 13 % | Iskæmiske hjertesygdomme |
| 2 | 9,7 % | Apopleksi | 12,6 % | COVID-19 |
| 3 | 6,8 % | Nedre luftvejsinfektioner | 10 % | Apopleksi |
| 4 | 4,9 % | Hiv/aids | 5 % | Kronisk obstruktiv lungesygdom |
| 5 | 4,8 % | Kronisk obstruktiv lungesygdom | 3,5 % | Nedre luftvejsinfektion |
| 6 | 3,2 % | Diarré-sygdomme | 2,7 % | Kræft i luftrør, luftveje, lunger |
| 7 | 2,7 % | Tuberkulose | 2,6 % | Alzheimers sygdom |
| 8 | 2,2 % | Malaria | 2,4 % | Sukkersyge |
| 9 | 2,2 % | Kræft i luftrør, luftveje, lunger | 2,3 % | Nyresygdomme |
| 10 | 2,1 % | Trafikulykker | 2,3 % | Tuberkulose |
Dødsårsagerne er yderst uens i ulige lande.
Ifølge Jean Ziegler (FNs specialrapportør for Right to Food fra 2000 til marts 2008), udgjorde underernæring 58 % af alle dødsfald totalt i 2006:
 |
In the world, approximately 62 millions people, all causes of death combined, die each year. In 2006, more than 36 millions died of hunger or diseases due to deficiencies in micronutrients |  |
| Jean Ziegler. | ||
I 2021 var diarré faldet med 45% på verdensplan (i forhold til 2001), og indtog således ikke længere en sjetteplads på listen, men var faldet til plads nummer 13.
