| Morten Borup | |
|---|---|
| Født | 10. november 1894 Frederiksberg, Danmark |
| Død | 9. marts 1989 (94 år) Holte, Danmark |
| Gravsted | Birkerød Kirkegård |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Metropolitanskolen (til 1912) |
| Beskæftigelse | Litteraturhistoriker, litteraturforsker, lærer |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Georg Brandes-Prisen (1978), Ridder af Dannebrog (1956), Holbergmedaljen (1964), Æresdoktor ved Aarhus Universitet (1968) |
| Information med symbolet | |
Morten Borup (født 10. november 1894 på Frederiksberg, død 9. marts 1989 i Holte) var en dansk litteraturhistoriker, filolog, lektor og forfatter. Han var blandt de mest produktive udgivere af danske litterære kilder fra 1800-tallet og udgav gennem flere årtier omfattende brevsamlinger og biografier om centrale skikkelser i dansk litteraturhistorie, herunder J.L. Heiberg, Georg Brandes og Meïr Goldschmidt.
Borup blev student fra Metropolitanskolen i 1912 og blev cand.mag. i dansk, engelsk og tysk i 1921.
Fra 1915 til 1926 var han medarbejder ved Ordbog over det danske Sprog, fra 1921 som redaktør. Sammen med Valfrid Palmgren Munch-Petersen udførte han forarbejderne til en svensk-dansk ordbog, og de udgav i 1926 Svensk-dansk Ordliste.
Ved siden af ordbogsarbejdet underviste Borup ved Skt. Jørgens Gymnasium. I 1926 blev han udnævnt til adjunkt og opgav herefter arbejdet med ordbogen for at koncentrere sig om skolegerningen. Han blev lektor i 1940 og virkede ved gymnasiet indtil sin pensionering i 1964.
Borup var medlem af Dansklærerforeningens bestyrelse og redigerede en række af foreningens skoleudgaver. Han udgav desuden håndbogen Dansk Litteratur i Udvalg (bind I–II, 1933).
Efter pensioneringen var han fra 1964 til 1973 tilknyttet Håndskriftafdelingen ved Det Kongelige Bibliotek.
Sideløbende med sit arbejde som lærer fortsatte Borup sin litteraturhistoriske forskning. Han var fra 1921 et aktivt medlem af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og udgav gennem mere end et halvt århundrede et omfattende kildemateriale til studiet af dansk litteratur, især fra 1800-tallet.
Hans første større udgivelsesarbejde var den kommenterede udgave af J.P. Jacobsens samlede værker, som udkom 1924-1929.
Fra slutningen af 1930'erne koncentrerede Borup sig især om udgivelsen af brevsamlinger. Blandt de vigtigste er Georg og Edvard Brandes' Brevveksling med nordiske Forfattere og Videnskabsmænd (1939–1942), Breve fra og til Holger Drachmann(1968–1970), G. Brandes' breve til forældrene 1859–71 (1978) og Georg Brandes og Emil Petersen: En brevveksling (1980).
Han udgav desuden flere samlinger af Meïr Goldschmidtts breve, herunder Breve fra og til Meïr Goldschmidt (1963) og *Meïr Goldschmidts Breve til hans Familie* (1964), ligesom han udgav en kommenteret udgave af Goldschmidts Livserindringer og Resultater (1965).
Borups hovedværk regnes ofte for den trebinds biografi om Johan Ludvig Heiberg, udgivet 1947–1949. Værket blev ledsaget af den fem bind store kildesamling Breve og Aktstykker vedrørende J.L. Heiberg samt den tidligere udgivelse øøHeibergske Familiebreve (1940).
Han beskæftigede sig også med andre danske forfattere og kulturpersonligheder fra guldalderen og det moderne gennembrud. Blandt hans øvrige udgivelser er Chr. Molbechs Brevveksling med svenske Forfattere og Videnskabsmænd, en biografi om Christian Molbech (1954), monografien Peder Hjort (1959), Mellem klassiske Filologer (1957), Emil Aarestrups Breve til Chr. Petersen (1957), Breve fra og til Chr. Winther (1974) og Poul Møller og hans Familie i Breve (1976).
Borup redigerede desuden H.C. Andersens Billedbog uden Billeder, De to Baronesser og I Sverrig i bind IV og VII af udgaven Romaner og Rejseskildringer (1943–1944).
Borup blev ridder af Dannebrog i 1956. I 1964 modtog han Holbergmedaljen, og i 1968 blev han udnævnt til æresdoktor ved Aarhus Universitet.
Boruper er begravet på Birkerød Gamle Kirkegård.