Muskelsvind

Muskelsvind (eller muskeldystrofi) er en fællesbetegnelse for en gruppe på mere end 30 progressive, genetiske sygdomme. Sygdommene er karakteriseret ved muskelsvaghed ^(en), tab af muskelmasse og væv samt nedsat motorisk funktion og koordination. Sygdommene skyldes celledegeneration i den tværstribede muskulatur og påvirker samspillet mellem nerver og muskler. Både børn og voksne kan rammes. Muskelsvaghed, der opstår som følge af inaktivitet, almen svækkelse eller skader, betegnes fagligt som muskelatrofi.

Muskelsvindsygdommene medfører, at muskelkraften gradvist svinder fra enkelte muskler eller større muskelgrupper. Dette kan resultere i, at musklerne bliver tyndere (atrofi), eller i visse tilfælde oplever en falsk forstørrelse (pseudohypertrofi) på grund af øget mængde fedt- og bindevæv. Celleskaden opstår ofte som følge af defekter i muskelcellernes beskyttende membrankomplekser, herunder dystrofin-glykoprotein-komplekset. Dette medfører utæthed for kreatinkinase ^(en), overskydende calciumindtrængning, celledød samt en gradvis erstatning af muskelvæv med fibrøst væv og fedt. Symptomer kan desuden omfatte muskelkramper, fascikulationer (trækninger), smerter, nedsat muskeltone (hypotoni ^(en)), ptosis ^(de) (hængende øjenlåg) samt kontrakturer som klumpfod eller klohånd.

Patofysiologi og arvegang

Der er stor variation i, hvornår de enkelte muskelsvindsygdomme debuterer, hvordan de udvikler sig, og hvilke fysiske handicap de medfører. Dette skyldes, at sygdommene rammer forskellige dele af den såkaldte motoriske enhed, som kontrollerer muskelreaktionerne efter signal fra hjernen:

• Rygmarven – specifikt de motoriske forhornsceller.
• Den perifere nerve – nervetrådene, der forbinder rygmarven med musklerne.
• Den motoriske endeplade – kontaktpunktet, hvor nerveimpulsen overføres til musklen.
• Selve muskelcellen.

Langt de fleste neuromuskulære sygdomme er genetiske og nedarves via tre primære mønstre: autosomalt dominant, autosomalt recessivt samt X-bundet recessivt. Enkelte tilstande kan desuden skyldes autoimmune reaktioner eller opstå spontant uden kendt årsag. Andre eksempler på neuromuskulære sygdomme er amyotrofisk lateral sklerose (ALS), spinal muskelatrofi (SMA) og myasthenia gravis ^(en).

Diagnose

Diagnosen stilles af neurologer gennem sygehistorie, klinisk undersøgelse og specialiserede tests for at udelukke andre årsager som eksempelvis toksisk eksponering eller medicinbivirkninger:

• Blodprøver: Måling af substanser, der frigives ved muskelskade, herunder serumkreatinkinase (CK), serumaldolase og myoglobin.
• Muskelbiopsi og genetisk udredning: Mikroskopisk undersøgelse af muskelvæv kombineret med DNA-analyse for at påvise specifikke genmutationer.
• Neurologiske undersøgelser: Elektromyografi (EMG) og nerveledningsundersøgelser til vurdering af nerve- og muskelaktivitet.
• Hjerteundersøgelser: Elektrokardiogram (ECG) og ekkokardiografi til vurdering af hjerterytme og pumpekraft.
• Billeddiagnostik: MR-scanning og ultralyd til vurdering af muskelmasse og fedtinfiltration samt funktionstest af gang og vejrtrækning.

Ved kendt disposition tilbydes genetisk rådgivning og prænatal diagnostik, som ved tilstande som Duchennes muskeldystrofi kan påvise sygdomsgenet med høj nøjagtighed. Patienter kan udvise overfølsomhed over for visse bedøvelsesmidler, hvorfor der anvendes særlige akutkort ved hospitalsindlæggelse.

I Danmark anslås det, at omkring 3.000 mennesker lever med muskelsvind. Selvom sygdommene ikke kan helbredes, kan følgerne mindskes gennem specialiseret fysioterapi, logopædi, hjælpemidler og medicinsk opfølgning.

Duchennes muskeldystrofi (DMD)

Duchennes muskeldystrofi ^(en) (DMD) er en af de mest alvorlige former for børnemuskelsvind, opkaldt efter lægen Guillaume Duchenne ^(sv). Sygdommen rammer ca. 1 ud af 3.500 levendefødte drenge. I Danmark fødes ca. 5 drenge årligt med DMD, og omkring 170 personer lever med sygdommen. Sygdommen skyldes en mutation i DMD-genet på X-kromosomet, hvilket forhindrer dannelsen af proteinet dystrofin ^(sv). Hos ca. to tredjedele er mutationen nedarvet fra moderen, mens den hos den sidste tredjedel opstår som en spontan mutation. Omkring 10 % af kvindelige bærere kan udvikle kardiomyopati.

De første tegn ses typisk i 1–3-årsalderen med forsinket motorik. Et klassisk tegn er Gowers manøvre ^(en), hvor barnet må støtte med hænderne på egne ben for at rejse sig op. Gangfunktionen mistes ofte i 9–10-årsalderen, hvorefter kørestol bliver nødvendig.

Behandlingen omfatter primært glukokortikoider for at forsinke tabet af muskelkraft og mindske risikoen for skoliose. Der forskes intensivt i genterapi, exon-skipping og opregulering af proteiner som utrofin. I voksenalderen er kardiomyopati og respirationssvigt hyppige komplikationer, som kræver hjerte- og respirationsstøtte.

Beckers muskeldystrofi (BMD)

Beckers muskeldystrofi ^(en) (BMD) er en mildere variant af DMD, som ligeledes skyldes mutationer i DMD-genet. Ved BMD produceres der enten mindre mængder eller en mindre effektiv udgave af dystrofin, hvilket giver et langsommere sygdomsforløb.

Sygdomsdebuten kan variere fra barndommen til 20–30-årsalderen. Gangfunktionen bevares ofte betydeligt længere end ved DMD, typisk indtil 25–40-årsalderen, og nogle bevarer den til over 50 år. Behandlingen fokuserer på opfølgning af hjerte og lunger samt fysisk træning, der kan forbedre muskelstyrken uden at skade vævet.

Andre muskeldystrofier og myotonier

Udover Duchenne og Becker findes en række andre tilstande:

• Facioscapulohumeral muskeldystrofi ^(en) (FSHD): Rammer typisk ansigt, skuldre og overarme.
• Limb-girdle muskeldystrofi ^(en) (LGMD): En gruppe af sygdomme, der primært rammer skulder- og hoftebæltemuskulaturen.
• Myoton muskeldystrofi ^(en) (DM1 og DM2): Kendetegnet ved myotoni, dvs. manglende evne til at slappe af i musklerne efter kontraktion.
• Oculopharyngeal muskeldystrofi ^(en) (OPMD): Medfører ofte hængende øjenlåg og synkebesvær.
• Medfødt myotoni (Thomsens sygdom): En tilstand med myotoni, men uden egentligt muskelsvind.

Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til: Muskelsvind

• Muskelsvindfonden – dansk patientforening

Kilder