Naginata

Japansk kriger med det militære våben, naginata.
Træsnit af kunstneren Utagawa Kuniyoshi (1797-1861).

Naginata er et japansk våben, der kan sammenlignes med det europæiske våben hellebard.

Historie

Naginaga som militært våben ses på begge sider af rustningen.
"Arsenal" Museum i Lviv, Ukraine.

Naginata kan spores tilbage til Heian-perioden (794-1185), hvor japanske krigere, herunder munke anvendte våbnet naginata. Naginata i det feudale Japan (før 1868) blev blev anvendt i forbindelse med kampkunsten Naginata-jutsu (kanji: 長刀術). Naginatajutsu fra Japans feudale tidsperiode adskiller sig fra den moderne form, der kaldes for Naginata-do (kanji: 長刀道), der stammer fra tidsperioden efter år 1868. Den helt moderne Naginatado-form (efter år 1959), kaldes for Atarashii Naginata (kanji: 新しい長刀, ”New Naginata”).

Naginata som våben

Naginata er et militært våben, bestående af en lang træstav af eg, hvor der er påsat et ca. 75 cm kurvet skarpt metalblad på den ene ende af staven. Våbnets totale rækkevidde er over 2 meter. Dette våben sammen med en 'naginata' udelukkende af træ anvendes i forbindelse med naginatajutsu.

Inden for naginatado anvendes en attrap for det militære våben, naginata, der er fremstillet af bambus. Desuden anvendes en 'naginata' af træ ligesom i naginatajutsu.

Både den militære stilart (Naginatajutsu) og den moderne form (Naginatado) anvender naginata, der er fremstillet af træ i forbindelse med kata. 'Naginata' i bambusform anvendes kun inden for naginatado i forbindelse med sportstræning og konkurrencer.

Formål og metode

Formålet med Naginatajutsu var krigsførelse, hvor træningsmetoden var baseret på bujutsu og var kata. Til dette formål blev der anvendt den autentiske naginata samt naginata af træ. Formålet med Naginatado er ikke krigsførelse, men fysisk træning, underholdning og sport (konkurrence). Til dette formål bliver træningsmetoden, shinbudo, benyttet og det primære træningsredskab bambus-naginata anvendes i træningen.

De gamle skoler

Følgende ryū fra Japans feudale tidsperiode (før 1868) træner Naginatajutsu:

De moderne skoler

Kampsporten, Naginatado, hvor "sportsvåbet" er fremstillet af bambus.
Foto 2006.

Naginatado stammer fra tidsperioden efter år 1868 og organiseres af flere forbund, heraf:

Se også

Eksterne henvisninger

Den gamle form:

Den moderne form:

Referencer

  1. 1 2 Knutsen, Roald og Patricia Knutsen (2004) Japanese Spears. Kent: Global Oriental. Side 22-23. ISBN 1-901903-56-7
  2. ↑ Woodfield, Craig (2013) Ronin - Skirmish Wargames in the Age of the Samurai. ISBN 978-1-78096-846-9
  3. ↑ Fumon Tanaka (2003) Samurai Fighting Arts: The Spirit and the Practice. Side 23. Kodansha International Ltd. ISBN 4-7700-2898-9
  4. ↑ http://www.koryu.com/guide/naginata.html Arkiveret 1. marts 2013 hos Wayback Machine Koryu.com - Hentet den 21. december 2013.