Nan Dahlkild (født 1949 i Padborg, død 2026 i København) var en dansk lektor emeritus ved Københavns Universitet.
Han var uddannet som sociolog (mag.art.) 1977 fra Københavns Universitet og Ph.d. 2006. Han var fra 1977 ansat ved Danmarks Biblioteksskole (senere Institut for Kommunikation, Københavns Universitet).
Han bedrev en omfattende produktion inden for kultur-, arkitektur- og bibliotekshistorie. Større værker: Åbningen af biblioteksrummet – de formative år i danske folkebibliotekers arkitektur i det 20. århundredes første halvdel (Ph.d. afhandling, 2006). Biblioteket i tid og rum – arkitektur, indretning og formidling (2011). Huse der har formet os. Arkitekturhistorien bag danskernes institutioner og offentlige rum (2015). Sommerlandets arkitektur (2019). Forfatter og medredaktør af værket Dansk Bibliotekshistorie Bd. 1-2, Aarhus Universitetsforlag. 2021. Biblioteket på plakaten: Udstilling af danske biblioteksplakater (2025). Syddansk Universitet . Desuden bidraget med en lang række artikler i danske og internationale antologier og tidsskrifter om kulturformidling, biblioteksforhold, biblioteksindretning og bibliotekshistorie. Medredaktør af temanumre som Biblioteksarbejde 67/68, 2004 med tema: Kulturarv og Library Trends, Vol. 60:1, Summer 2011 med tema: Library Design: From past to present.
Medtilrettelægger af og medvirkende i DR K's Tv-serie om Huse der former os (2013). Kurator for udstillingerne Huse der har formet os (Rundetårn 2015), Sommerlandets arkitektur (Sophienholm 2019) og Biblioteket på plakaten: Udstilling af danske biblioteksplakater.(Vandreudstilling 2025).