Skema over trimningen fra primær mikroRNA over hårnåle-loop-forstadie til aktivt mikroRNASkitse af et molekyle U1 spliceosom-RNATre ribozymer: leadzyme, hammerhead ribozyme og twister ribozyme
Ikke-kodende RNA (eng. non-coding RNA, ncRNA) er alle andre RNA’er end mRNA, messenger RNA, dvs RNA, der ikke oversættes til protein.
To velkendte typer ncRNA er rRNA og tRNA involveret i transkriptionen af arvemassen, og siden 1990’erne har forskere fundet at ikke-kodende RNA-molekyler har mange forskellige funktioner inklusivt overordnede regulatoriske funktioner.
Den DNA-sekvens, som et ikke-kodende RNA er transskriberet fra kaldes ofte et RNA-gen. Antallet af RNA-gener er ukendt, men undersøgelser tyder på, at der er i tusindvis af dem, svarende til omkring 60% af hele genomet. I det menneskelige genom er der identificeret 4250 RNA-gener.
Eksempler på ncRNA
En del af disse ikke-kodende RNA-molekyler har enzymatisk funktion og betegnes som ribozymer.
Andre ikke-kodende
RNA-molekyler styrer metyleringen af DNA.
miR-128-3p har endobbeltrolle i kontrollen af cellevækst. I nogle sammenhænge fungerer det som en tumorsuppressor, der begrænser kræftcellevækst, migration og invasion. I andre sammenhænge kan det fungere som en onkogen faktor, der fremmer tumorprogression og celle-overlevelse.
Et andet, langt ncRNA kodet af genet XIST dæmper det ene af de to X-kromosomer i cellerne hos kromosomale hunner ved at det vikles rundt om kromosomet og forhindrer dets transkription.
Familier af ikke-kodende RNA
Funktionelt vigtige typer af ikke-kodende RNA omfatter følgende
snRNA (fra eng. small nuclear RNA) eller U-RNA: U1 spliceosomal RNA, U2 spliceosomal RNA, U4 spliceosomal RNA, U5 spliceosomal RNA og U6 spliceosomal RNA
exRNA
scaRNA
XistRNA
HOTAR (HOX transcript antisense RNA)
Funktionen af mange af de nyligt identificerede ikke-kodende RNA’er er endnu ikke blevet fastlagt, men ikke-kodende RNA menes at udgøre en del af de molekylære årsager til sygdomme som kræft, autisme og Alzheimers.
