For alternative betydninger, se NFC.
Nærfeltskommunikation (Near Field Communication, NFC) er en netværksteknologi, der gør, at to enheder kan kommunikere trådløst over kortere afstande. Nærfeltskommunikation foregår ved elektromagnetisk induktion - ikke med radiobølger.
Teknologien kan også benytte radiofrekvens identifikation (RFID).
Den maksimale afstand, som nærfeltskommunikation virker med, er ganske vist kun nogle få centimeter, men kommunikationen er i sig selv ikke sikker. Eftersom NFC er trådløs, risikerer man aflytning. Derfor bør[hvem mener det?] enheder, der implementerer NFC, f.eks. fremtidige betalingssystemer tilknyttet mobiltelefoner, gennemføre en form for kryptering af de overførte data.
For at opnå maksimal sikkerhed, kræves et samarbejde mellem forskellige parter: producenterne bør f.eks. beskytte NFC-mobiltelefoner gennem krypterings- og autoriseringsproces, brugeren bør anvende kodeord, tastaturlås og et antivirusprogram for at beskytte sin enhed eller mobiltelefon; programudviklere og de, som leverer transaktionstjenester bør anvende antivirusprogrammer og andre sikkerhedsløsninger for at forhindre, at systemet inficeres af spionprogrammer og sabotageprogrammer.
Den første telefon med indbygget NFC-understøttelse var Nokia 6131 fra 2007, mens den første smarttelefon med NFC-understøttelse var den Android-baserede Samsung Nexus S fra 2010.