Nicoline Tuxen

Nicoline Tuxen
Nicoline Tuxen, ca. 1900
Af ukendt fotograf
Personlig information
Født14. november 1847 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død5. april 1931 (83 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedHolmens Kirkegård Rediger på Wikidata
FarNicolai Elias Tuxen Rediger på Wikidata
SøskendeLaurits Tuxen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afVilhelm Kyhn Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKøbenhavn Rediger på Wikidata
GenrePortræt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bertha Nicoline Tuxen (født 14. november 1847 i København, død 5. april 1931 på Frederiksberg) var en dansk maler og storesøster til skagensmaleren Laurits Tuxen.

Liv og uddannelse

Nicoline Tuxen var datter af kaptajnløjtnant, senere kommandør og direktør for Orlogsværftet Nicolai Elias Tuxen og Bertha Laura født Giødvad. Familien boede i Strandgade 27b på Christianshavn, hvor hun tegnede blomster, som hun så i haven ned til vandet. Hun havde som kvinde kun mulighed for at uddanne sig til maler ved privatundervisning, idet kvinder først fik adgang til Kunstakademiet fra 1888. I 1866 var hun elev hos blomstermaleren Anthonore Christensen. Fra 1867 til 1873 var hun elev på Vilhelm Kyhn's Tegne- og Maleskole for Kvinder. Hun kom også på flere rejser til Paris. Hun blev ikke gift og er begravet på Holmens Kirkegård.

Motiver og stil

Hendes værker består mest af blomsterbilleder og stilleben. Med tiden malede hun dog også portrætter af tidens kvinder. Således malede hun i 1880'erne et portræt af Ingeborg Maria Sick, der var skønlitterær forfatter og socialt engageret sygeplejerske i København, London og Paris. Hun malede også almuekvinder, som "Gamle Grethe fra Østofte" (udateret), hvor vi ser en kvinde ved spinderokken. Et af hendes portrætter, "En dame i empiredragt (en pariserinde)", 1887, blev længe tilskrevet hendes bror. Nicoline Tuxens værker bærer præg af guldalderens malemåde. I en længere periode, fra 1907 til 1917, malede hun dog ikke; hun led efter sigende af depression.

Priser og udstilllinger

1891 vandt hun den Neuhausenske Præmie og modtog 1893 Akademiets stipendium.

Hun udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling i 1883-85, 1887-97, 1900-03 og 1919, Decemberudstillingen (i Industriforeningen) 1883 og 1885, Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888, verdensudstillingen i Chicago 1893, Kvindernes Udstilling 1895, Raadhusudstillingen 1901, Landsudstillingen i Aarhus 1909 og Kvindelige Kunstneres retrospektive Udstilling 1920.

Værker (udvalg)

Billeder

Referencer

  1. 1 2 3 Abrahamsen, Marianne; Laulund, Marie (2024). Nicoline Tuxen. Frydenlund. ISBN 9788772166452.
  2. ↑ "Kirsebærgrene" hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner
  3. ↑ "Vilde roser" hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner
  4. 1 2 3 Arcadja.com
  5. ↑ Lauritz.com
  6. ↑ Om billedet "Opstilling med blomster og fluesvamp..." : Opstilling med blomster og fluesvamp i vindueskarm. Udstillet på Hirschsprungs Samling i udstillingen Kvindernes moderne gennembrud 2024-25.

Eksterne henvisninger