| Nils Vest | |
|---|---|
| Født | Nils Johan Magnus Cleve Vest 19. juni 1943 |
| Død | 22. august 2024 (81 år) |
| Bopæl | Christiania (fra 1982) |
| Ægtefælle | Britta Lillesøe |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Den Danske Filmskole (1968-1970) |
| Medlem af | Solvognen (1973-1980) |
| Beskæftigelse | Filminstruktør, manuskriptforfatter |
| Eksterne henvisninger | |
| www.vestfilm.dk | |
| Information med symbolet | |
Nils Johan Magnus Cleve Vest (født 19. juni 1943, død 22. august 2024) var en dansk filminstruktør og producent. Han blev uddannet på Den Danske Filmskole i 1970 og var 1973-80 medlem af teatergruppen Solvognen. Fra 1982 var han bosiddende på Christiania.
Nils Vest instruerede og producerede en lang række dokumentarfilm med historisk, kunstnerisk eller socialt indhold. Centralt i hans arbejde var arkitektur og han var i over 30 år involveret i kampen for at bevare gamle miljøer i København, bl.a. Christiania, som han lavede tre film om. Dette gjorde, at Nils Vest i 2010 fik tildelt Europa Nostras bevaringspris for sit utrættelige arbejde for at bevare gamle bymiljøer.
Nils Vest var gift med skuespilleren Britta Lillesøe og fik to børn.