Norne

Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede.
"Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889)

Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen. De bedst kendte norner i mytologien er Urðr (Urd), Verðandi (Verdande) og Skuld, hvis navne traditionelt oversættes til fortid, nutid og fremtid. Kilderne tyder på, at man, udover disse tre, forestillede sig utallige norner, der bestemte skæbnen for alle typer af væsner. Når et barn blev født, var der fx en norne til stede for at fastlægge dets skæbne i livet. Nornernes funktion var således både velgørende og skadevoldende, da nogle mennesker fik et godt liv og langt liv, mens andre et kort og besværligt liv. I nyere forskning har man diskuteret forbindelsen i de mytologiske tekster mellem på den ene side norner og valkyrier, og på den anden de virkelige omrejsende vølver, der praktiserede sejd; de var i det før-kristne nordiske samfund hovedsageligt kvindelige kultledere, der bl.a. besøgte nyfødte børn. Der er også blevet peget på en mulig forbindelse mellem dem og andre grupper af kollektive feminine magter, især diser og fylgjer; de gudinder, der i lighed med nornerne og valkyrierne var knyttet til skæbne.

Deres relation til de øvrige guddomme er usikker, da den ikke omtales direkte i nogen kilde. Det er blevet foreslået at de tre jættemøer, der omtales i Vølvens spådom, hvis ankomst i Asgård markerede afslutningen på urtidens guldalder, var identiske med Urd, Verdande og Skuld. Ligesom de muligvis kan være Mögþrasirs døtre, der omtales i Vafþruðnismál. Ifølge islændingen Snorre Sturlasons beskrivelse boede Urd, Verdande og Skuld i en hal ved foden af verdenstræet Yggdrasil. Hver dag tog de af vandet fra Urds brønd og fra det hvide dynd, der lå rundt om, og hældte det over træet, så dets grene ikke gik ud. Dette beskriver Gro Steinsland som en central placering i hele kosmologien, da de ikke blot bor i verdens centrum under Yggdrasil, men også råder over den vigtigste lov i nordboernes verden, nemlig skæbnen.

Etymologi

De tre navne, der er overleveret i Vølvens Spådom, Urd, Verdande og Skuld, bliver normalt oversat til fortid, nutid og fremtid. Navnet Urðr er beslægtet med angelsaksisk wyrd, weird, et begreb ækvivalent med det nordiske skæbnebegreb, og kan oversættes fra norrønt med "skæbne". Urðr knyttes også til det svenske ord öde, som netop betyder "skæbne". Både Urðr óg Verðandi er afledt af det norrøne verbum verða, "at være/blive til". Mens Urðr stammer fra perfektum (dvs. "det, der var/blev til, eller snarere skete"), stammer Verðandi fra præsens (dvs. "det der sker"). Skuld er afledt af verbet "skulle" i futurum (dvs. det kommende). Nogle forskere mener imidlertid ikke, at noget i den nordiske mytologi understøtter, at de tre norner hver især var knyttet til enten fortid, fremtid eller nutid; tilsammen repræsenterede de snarere "skæbnen" som tæt forbundet med tidens gang. Oprindelsen til ordet "norne" er meget usikker, men det kan stamme fra et ord, der betyder "at flette", hvilket henviser til deres rolle som dem, der fletter - eller snarere spinder - skæbnens tråde.

Opgaver

Nornerne var til stede, hver gang et menneske fødtes, og bestemte over et menneskes livsforløb og -længde ved at spinde livstråden på håndten. Det var derfor helt afgørende, at nornerne beherskede det håndværk; for en ond norne vævede en skæbne fuld af uheld og ulykker, mens en god norne gav personen et godt liv. Da skæbnen i den norrøne verden var så betydningsfuld, at den i højere grad end guderne bestemte enkeltmenneskets liv (Steinsland 2005:102), kan myten om nornerne være knyttet op mod idealet af jernalderens husfrue.

Nornerne var søstre, og til deres opgaver hørte at spinde, måle og klippe menneskers og guders livstråd/skæbnetråd. De holdt til ved Urds brønd ved verdenstræet Yggdrasil, som de sørgede for at vande, så det ikke tørrede ind. En norne holdt helt bogstaveligt skæbnen i sin hånd.

Relation til andre germanske gudinder

Overordnet set findes der ingen klare gennemgående skel mellem norner, fylgjer, hamingjaer og valkyrier i kildematerialet. Ligesom de heller ikke kan adskilles entydigt fra diserne. Derudover blev disse termer i bl.a. skjaldedigtning og anden poesi også brugt til at beskrive dødelige kvinder, som Snorre skrev i Skáldskaparmál om forskellige kenninger for kvinder:

Woman is also metaphorically called by the names of the Asynjur or the Valkyrs or Norns or women of supernatural kind.

Teorier

De uklare beskrivelser af nornernes oprindelse og relationer til de øvrige guddommelige magter betyder, at der er blevet fremsat en række forskelligartede teorier om deres betydning og hvilke arter typer af guddomme, som de er forbundet med. Fx er det blevet foreslået, at de sammen med diserne kan være udviklet på grundlag af de feminine magter, som blev dyrket i Nordvesteuropa fra 1. til 5. Århundrede e.v.t. De blev afbildet på votivgaver og altre. Disse gudinder blev altid afbildet i grupper af tre, og var sandsynligvis også nært beslægtet med de romerske gudinder matres et matrones. Andre har foreslået at nornerne er resultatet af en påvirkning fra græsk-romersk kultur, da de minder om de spindende skæbnegudinder Moirae og Parcae).

Andre betydninger

En orkidésort hedder Norne (Calypso bulbosa). Den findes i Sverige og Norge, men ikke i Danmark

Se også