Historie
Kommunen
Nors-Tved var et pastorat, hvor Nors var hovedsognet og Tved var et anneks, altså et sogn uden egen præst. I 1800-tallet blev pastoratet et sognedistrikt og fra 1867 en sognekommune med Nors som kommunesæde. Topografisk kort 1953-1976 viser et kommunekontor ved alderdomshjemmet i Nors. Nors-Tved kommune havde 1523 indbyggere ved kommunalreformen i 1970, hvor den blev indlemmet i Thisted storkommune.
Landsbyen
I 1901 blev Nors beskrevet således: "Nors med Kirke, Præstegd., Skole og Biskole, Forsamlingshus (opf. 1875), Missionshus (opf. 1896) og 2 Møller (Nors og Vindbjærg)".
Jernbanen
Thisted-Fjerritslev Jernbane (1904-1969) anlagde en station på bar mark ½ km sydøst for kirkelandsbyen. Ud for stationsbygningen var der krydsningsspor, og vest for den var der læssespor med stikspor til en meget solid og næsten 10 m høj kran. Stationsbygningen er bevaret på Stationsvej 10.
Stationsbyen
Omkring stationen viser det lave målebordsblad fra 1900-tallet hotel, mejeri og telefoncentral. Senere kom der også brugsforening, bageri og lægebolig, så Nors Stationsby voksede op. I slutningen af 1900-tallet voksede den sammen med Nors Kirkeby, så Nors nu er én by.
I 2001 fremlagdes en miljøkonsekvensvurdering af en omfartsvej øst for byen.
Kroen, der blev åbnet i 1906, lukkede i 2018 og blev på tvangsauktion solgt til en køber, der planlægger at rive bygningen ned.
Genforeningssten
Hvor Kirkebyvej munder ud i Holmevej, står en sten til minde om Genforeningen i 1920.
Danmark.svg)
