Oda Knudsen

Oda Knudsen
Født25. april 1938 Rediger på Wikidata
Beder, Danmark Rediger på Wikidata
Død13. april 2022 (83 år) Rediger på Wikidata
NationalitetDansk
Uddannelse og virke
BeskæftigelseBilledkunstner
Nomineringer og priser
UdmærkelserEckersberg Medaillen
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Oda Knudsen, tidl. Christiansen, (født 25. april 1938 i Beder, død 13. april 2022 i Vig) var en dansk billedkunstner. Hun var oprindeligt uddannet sygeplejerske og primært autodidakt kunstner, men studerede også ved Det Jyske Kunstakademi fra 1960 – 63.

Oda Knudsen debuterede som billedkunstner i 1961 og udstillede siden i både ind- og udland. Hendes værker er blandt andet solgt til Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet og Vejle Kunstmuseum.

Kunstnerisk virke

D. 25. november 2022, lidt mere end et halvt år efter kunstnerens død, åbnede soloudstillingen Oda Knudsen: Kredit i Flammer på Den Frie Udstillingsbygning i København. Udstillingen viste for første gang Knudsens værker i en større samlet helhed med udvalgte værker inden for maleri, tegning, digte og skulptur. I sin levetid stod hun for flere større udsmykningsopgaver, herunder på Beder Skole og i Hvornum Kirke.

I 2019 blev Oda Knudsen tildelt Eckersberg Medaillen for sin "...ukuelige, kunstneriske urkraft". Hun var fra 1992 og frem tilknyttet Clausens Kunsthandel i København. Fra d. 15. november til d. 27. december 2025 viste galleriet udstillingen Når Rapsen Blomstrer med værker fra kunstnerens bagkatalog.

Medlemskaber

Oda Knudsen var aktiv i en lang række kunstneriske og institutionelle sammenhænge, blandt andet som medlem af Akademirådet, Statens Kunstfonds Repræsentantskab samt kunstnersammenslutningerne Decembristerne og Jylland. Hun var desuden medlem af Stokrosebanden, en kunstgruppe etableret i Odsherred.

Biografi

Oda Knudsen blev født i Beder syd for Aarhus. Hun blev gift med Frank Christiansen, der var uddannet læge, og sammen fik de tre børn. I flere år boede hun på en gård i landsbyen Staksrode nord for Vejle Fjord, hvor hun blandt andet holdt høns, påfugle og vildsvin.

Knudsen flyttede senere til Ærtebjergvej ved Plejerup på Sjælland. Her boede hun i et hus ud til Lammefjorden med sin partner gennem mange år, tidligere sømand og forfatter Arne Ærtebjerg af hvem hun malede flere portrætter. I de sidste år før sin død boede Oda Knudsen på Møllevej i Vig, hvor hun også havde sit atelier og værksted; en bolig, hun selv refererede til som "Drømmenes Hus". Hun havde desuden i en årrække et hus i Sydfrankrig.

Udvalgte soloudstillinger

Hæder

Referencer

  1. ↑ https://www.kristeligt-dagblad.dk/profiler/oda-knudsen
  2. ↑ https://denfrie.dk/da/exhibition/oda-knudsen-2/
  3. ↑ "Hvornum Kirke". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2026-03-11.
  4. ↑ https://akademiraadet.dk/eckersberg-medaillen-2019/
  5. ↑ "Når rapsen blomstrer". Clausens Kunsthandel. Hentet 2026-03-11.
  6. ↑ https://clausenskunsthandel.dk/collections/oda-knudsen
  7. ↑ Andreasen, Stefan (2022-06-18). "Stokrosebanden udstiller igen i Pakhuset - trods hårdt år med dødsfald". Sjællandske Nyheder. Hentet 2026-03-11.
  8. ↑ "arkiv.dk | Oda Christiansen, Staksrode". arkiv.dk. Hentet 2026-04-18.
  9. ↑ "70 år". Sjællandske Nyheder. 2008-08-18. Hentet 2026-03-11.
  10. ↑ "Arne Ærtebjerg". Clausens Kunsthandel. Hentet 2026-03-11.
  11. ↑ Andreasen, Stefan (2022-05-06). "Mindeudstilling for en ustyrlig kunstner". Sjællandske Nyheder. Hentet 2026-03-11.