| Oda Omvendt | |
|---|---|
| Information | |
| Genre | Børne-tv-serie |
| Skabt af | Ida Mule Scott og Iben Albinus |
| Produktion | |
| Produktionsland | Danmark |
| Producent | SAM Productions |
| Redaktør | Pelle Møller |
| Instruktør | Oliver Ussing |
| Udsendelse | |
| Først sendt | 2018 |
| Sidst sendt | 2020 |
| Musik | |
| Kendingsmelodi | Katinka Bjerregaard |
Oda Omvendt er en dansk tv-serie for børn, der blev udviklet til Ramasjang og sendes på DR. Den havde premiere i 2018. Den er skrevet og udviklet af Ida Mule Scott og Iben Albinus Sabroe og instrueret af Oliver Ussing.
For Oda Omvendt vender alting på hovedet. Hun blev født af sin far med fødderne først, og lige siden har hun vendt hele verden på hovedet. Hun kæmper imod pædagogen Balder og hans regler over børnene, og med sin magiske zapper i hånden og slagordet ”Omrejsende i omvendinger” får hun Balder og alle andre voksne til at blive sjove og fantasifulde.
Oda Omvendt er skabt af manuskriptforfatterne Ida Mule Scott og Iben Albinus Sabroe. Serien blev instrueret af Oliver Ussing og produceret af SAM Productions til Ramasjang under redaktøren Pelle Møller.
Intromusikken er lavet af Katinka Bjerregaard, Daniel Fält og Marie Keis Uhre, som vandt Carl Prisen for den. Serien er desuden blevet købt af det franske Canal+ under navnet Oda tête en bas.