Odense Swans

Odense Swans AFC var Danmarks ældste footballklub (men ikke den første; Det var Copenhagen Vikings som ikke bestod) og blev stiftet i 1988, med et begyndende medlemstal på 60 personer. Klubben var fra starten medlem af Dansk Amerikansk Fodbold Forbund. I 1988 – 1989 var der kun 6 klubber i Danmark; Sønderborg Patriots, Ålborg Giants, Copenhagen Bulldogs, Herning Hawks, Copenhagen Vikings og Odense Swans.

Odense Swans var fra starten og op gennem 1990'erne et af de førende danske football-hold. Flere spillere har været på det danske landshold.

Efter nogle år i den næstbedste række sluttede sæsonen 2006 med oprykning til Nationalligaen. I 2007 blev det til en enkelt sejr i grundspillet samt en i play off-kampene. I 2008 tabte klubben alle kampe til hold med større bredde og rykkede ned i 1. division, hvor det spillede i 2009, 2010 og 2011.

Efter sejr i play off-kampen mod Holbæk Red Devils spillede Odense Swans efter tre år i den næstbedste række atter i 2012 i Nationalligaen. Efter en 9. plads og sejr i kvalifikationskamp mod Middelfart Stingers spillede førsteholdet også i 2013 i Nationalligaen, en sæson hvor Odense Swans atter endte på en 9. plads og med en sejr over Herning Hawks i play-off, fastholdt pladsen i Nationalligaen. Sæsonen 2014 blev der med en enkelt sejr sat et foreløbigt punktum for Odense Swans i landets bedste række. I 2015 valgte Odense Swans at frivilligt at lade sig placere i Danmarksserien, hvor det blev til 5 sejre og 5 nederlag.

Odense Swans fusionerede fra 1. januar 2017 med Odense Thrashers. Odenses nye football klub fik navnet Odense Badgers.

Finaler

Pr. 2012 er Odense Swans, sammen med Kronborg Knights, det hold der har været flest gange i Mermaid Bowl (5 gange), uden nogensinde at vinde en.

Ekstern Henvisning