Eid ul-Adha (arabisk: عيد الأضحى ʿĪd al-Aḍḥā), også kaldt ʿĪd al-Qurbān eller al-ʿĪd al-Kabīr ("den store fest"), er en islamisk Eid-fest og offerfest, der fejrer profeten Ibrahims villighed til at ofre sin førstefødte søn Ismael. I den islamiske tradition betragtes sønnen oftest som Ismael og ikke Isak, i modsætning til fortællingen i den jødiske tradition. Dyreofringen under festen har til formål at mindes Ibrahims offer.
Festen begynder på den tiende dag i Dhū l-Ḥijja, varer gerne tre dage og markeres på førstedagen med en særlig bøn i moskéen. Den markerer afslutningen på pilgrimsfærden til Mekka og finder sted 70 dage efter ramadan. Som led i ḥajj foretages ofringen i Minā nær Mekka på den tiende dag i Dhū l-Ḥijja.
På denne dag ofrer muslimer over hele verden dyr, typisk en kamel, et får eller en ged. Familier, der efter en særlig beregning anses for at have råd til det, skal ved højtiden ofre et dyr og fordele kødet i tre lige store dele mellem familien, naboerne og de fattige. En del af offerkødet spises således af dem, der foretager ofringen, mens en del gives til de fattige.