Pilgrimmene går syv gange rundt om Ka'baen og foretager derefter syv ture mellem Safa og Marwa.
Hajj (også hadj; ḥajj) er den årlige muslimskepilgrimsfærd til Mekka, navnlig til Ka'baen, i måneden Dhū l-Ḥijja, og udgør den femte af islams fem søjler. Muslimer er pålagt at foretage pilgrimsfærden mindst én gang i livet, når helbred og økonomiske forhold tillader det. Pligten gælder den voksne, frie muslim ved sin fulde fornuft, som har tilstrækkelige midler til både rejsen og familiens forsørgelse under fraværet. Kvinder skal efter tradition være passende ledsaget. Pligten begrundes i Koranen, hvor pilgrimsfærden til Guds hus beskrives som en pligt over for Allah for dem, der har mulighed for at foretage den (3:91/97). En mand, der har fuldført pilgrimsfærden, kan betegnes el-Hadj, og en kvinde Hadja.
Pilgrimsfærden udtrykker menneskets lydighed mod Allah og aktualiserer fortællingen om Abraham. De foreskrevne ceremonier er udførligt beskrevet i hadith og føres i vid udstrækning tilbage til ritualerne ved Muhammeds afskedspilgrimsfærd i 632, året for hans død. Flere af ritualerne beskrives som værende af førislamisk oprindelse, men blev indpasset i islam, navnlig ved at blive knyttet til Abraham (Ibrāhīm) og Ismael (Ismāʿīl). Koranen 2:125 omtaler således en pagt med Abraham og Ismael om at hellige Guds hus for dem, der går rundt om det, opholder sig dér og bøjer og kaster sig ned i bøn.
Betegnelsen hajj omfatter også ʿumra, den mindre pilgrimsfærd til Ka'baen. Den kan udføres på ethvert tidspunkt af året, men opfylder ikke i sig selv forpligtelsen til hajj.
Ihram og de indledende ritualer
Området omkring Mekka betegnes ḥarām, dvs. helligt. Når en mandlig pilgrim når områdets grænse, udskifter han sit almindelige tøj med to stykker hvidt klæde, der dækker henholdsvis over- og underkroppen, og bærer sandaler. Kvinder er ligeledes klædt i hvidt med hele kroppen dækket bortset fra ansigt og hænder. Den enkle hvide klædedragt forbindes med renhed og får pilgrimmene til at fremstå ens uanset social klasse, hvilket symboliserer enhed og fællesskab.
Pilgrimmen indtræder dermed i tilstanden iḥrām. Indtil de centrale hajj-ritualer er afsluttet, må pilgrimmen bl.a. ikke tage andet tøj eller sko på, klippe negle, hår eller skæg, bruge parfume, have seksuelt samkvem, indlade sig på skænderier eller slagsmål eller drive jagt. talbīyah fremsiges gentagne gange under pilgrimsfærden.
I Mekka går pilgrimmen først til Masjid al-Haram for at udføre ṭawāf, den rituelle vandring syv gange rundt om Ka'baen, og saʿy, hvor der foretages syv ture mellem Safa og Marwa. Hvis det er muligt, kysser pilgrimmen Den sorte sten. Der drikkes desuden vand fra Zamzam-brønden. Disse ritualer udgør ʿumra og udføres i de første dage af Dhū l-Ḥijja. Ka'baen betragtes som et symbol på Guds enhed, og vandringen omkring den kan symbolisere, at mennesket bør have Gud som centrum for sin bevidsthed og virksomhed.
Hajjens centrale ritualer
Selve hajj begynder på den syvende dag med en khuṭba, en prædiken, i moskeen. På den ottende dag drager pilgrimmene østpå fra Mekka og tilbringer natten i Minā eller længere fremme ved Arafat. Ved Arafat overværes en prædiken på sletten, hvor Muhammed holdt sin afskedsprædiken.
På den niende dag finder hajjens centrale og nødvendige ritual sted: wuqūf, "ståen", ved Arafat foran den mindre høj Jabal al-Raḥma. Ritualet begynder ved middagstid og varer til solnedgang. Derefter bevæger pilgrimmene sig hurtigt tilbage til Muzdalifah inden for Mekkas hellige område, hvor de overnatter.
På den tiende dag, som er ʿĪd al-Aḍḥā, drager pilgrimmene til Minā. Her kaster de først syv små sten mod Jamrat al-ʿAqaba. Stenkastningen forbindes med fortællingen om, at Djævelen fristede Abraham. Derefter foretages det rituelle offer, bl.a. af lam eller får, som knyttes til glæden over, at ofringen af Abrahams søn ikke blev fuldført.
Fra Minā vender pilgrimmene tilbage til Mekka og foretager endnu en ṭawāf. Derefter kan hovedet barberes eller håret klippes, hvorefter iḥrām-tilstanden ophører. De følgende tre dage tilbringes med besøg i og omkring Mekka, og hver dag skal der kastes syv sten mod hver af de tre jamra-søjler i Minā. Mange pilgrimme fortsætter desuden til Medina for at besøge Muhammeds grav.
Betydning og deltagelse
Hajj tillægges en stærk følelsesmæssig betydning og har stor symbolsk værdi som udtryk for muslimers internationale samhørighed. Pilgrimsfærden siges at bringe store velsignelser, og en traditionel hilsen til en hjemvendt pilgrim lyder: "Må din pilgrimsfærd være velsignet og dine synder tilgivet". I tidligere tider kunne rejsen til Mekka vare flere år, idet pilgrimme undervejs opholdt sig forskellige steder for at arbejde, undervise eller studere.
Omkring to millioner mennesker fra hele verden drager årligt på pilgrimsfærd til Mekka i Dhū l-Ḥijja, den tolvte måned i den islamiske kalender. I 2017 ankom omkring 1,7 millioner udenlandske muslimer til Saudi-Arabien for at deltage i hajj, hvortil kom omkring 600.000 af landets egne indbyggere.
Pilgrimsfærden har ved flere lejligheder været ramt af alvorlige ulykker. I 2006 blev mindst 345 mennesker trampet ihjel under panik i en fodgængertunnel i forbindelse med hajj.
