| Etablerings- / skabelsesdato | 680'erne | |
|---|---|---|
| IPA transkription | al.ˈkaʕ.ba, al.ˈkaʕ.ba‿l.mu.ˈʃar.ra.fa | |
| Religion | islam | |
| Land | Saudi-Arabien | |
| Beliggende i det administrative område | • Makkah Region • Makkah Region • Mekka | |
| Beliggenhed | Al-Haram-moskéen | |
| Koordinater | | |
| Nøglebegivenhed | ṭawāf, Hajj, Umrah, arkitektonisk rekonstruktion | |
| Farve | blågrå | |
| Materiale | granit | |
| Længde | 11,68 meter, 9,90 meter, 12,04 meter, 10,18 meter | |
| Højde | 12,95 meter | |
| Areal | 119 kvadratmeter | |
| Orientation | nordøst | |
| Har del | kiswah, al‐Ḥajar al‐Aswad, Kaaba door, corners of the Kaaba | |



Ka'baen er en sort, kubisk bygning og central islamisk helligdom på en åben plads i Masjid al-Harâm, den store moské i Mekka i Saudi-Arabien. Navnet Kaʿba betyder på arabisk "terning". Bygningen er dybt æret af muslimer og betegnes som "Allahs hus". Den er opført af marmor og tilhuggede sten fra bjergene omkring Mekka. Grundplanen er 11,03 × 12,86 m og højden omkring 13 m, hvilket svarer til omkring 35 × 40 fod i grundplan og 50 fod høj. I det østlige, nærmere bestemt sydøstlige, hjørne er Den sorte sten indmuret omkring fem fod over jorden.
Ifølge islamisk tradition blev Ka'baen først opført af Adam og senere genopbygget af Abraham (Ibrāhīm) og hans søn Ismael som et sted for pilgrimsfærd, jf. Koranen 2:125 og 22:126. Den sorte sten blev ifølge islam skænket til Adam af englen Gabriel. Den var oprindeligt hvid, men blev sort som følge af menneskets synder. Abraham murede siden stenen ind i Ka'baen.
Før islam var Ka'baen et betydningsfuldt hedensk kultsted og valfartsmål, og på Muhammeds tid var den blevet centrum for hedenske pilgrimsceremonier. Efter erobringen af Mekka i 630 rensede Muhammed Ka'baen og fjernede alle dens afgudsbilleder, som efter traditionen talte over 300, og han gjorde helligdommen til et religiøst centrum for islam.
Ifølge islamisk tradition er Ka'baen desuden opført direkte under en tilsvarende Ka'ba i himlen. Bygningen er dækket af et stort klæde, kiswa, og åbnes kun én gang om året i forbindelse med hadj.
Ka'baen er det centrale orienteringspunkt for muslimers daglige ṣalāt, den rituelle bøn, over hele verden og for den årlige pilgrimsfærd, ḥajj (hadj). Muslimer vender sig fem gange om dagen mod Masjid al-Harâm i Mekka, nærmere bestemt mod Ka'baen, når de beder til Allah. Ka'baen udgør således det præcise og symbolske midtpunkt, som den muslimske bederetning, qibla, er orienteret imod.
Under den årlige pilgrimsfærd besøges helligdommen af mange tusinde muslimer. Pilgrimmene vandrer syv gange rundt om Ka'baen, hvilket symboliserer den menneskelige aktivitet, både den indre og den ydre. Derefter drikker de af zamzam-kilden og vandrer mellem Marwa og Safa.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |