Sukuk

Sukuk (arabisk: صكوك, ṣukūk, flertal af ṣakk, "retsdokument, skøde, check") er den arabiske betegnelse for finansielle certifikater, der overholder islamisk ret (sharia), og som på dansk ofte kaldes "islamiske obligationer". Standardiseringsorganet AAOIFI (Accounting and Auditing Organization for Islamic Financial Institutions) definerer sukuk som "certifikater af samme værdi, der repræsenterer udelte andele i ejerskabet af materielle aktiver, brugsrettigheder og tjenester eller (i ejerskabet af) aktiverne i bestemte projekter eller en særlig investeringsaktivitet". Fordi islam forbyder rente (riba), udbetaler sukuk ikke rente, men en andel af overskuddet eller lejeindtægten fra et underliggende aktiv, som typisk ejes gennem et selskab med særligt formål (special purpose vehicle, SPV). I praksis er de fleste sukuk "aktivbaserede" (asset-based) og giver investorerne regres mod udstederen, så de økonomisk ligner konventionelle obligationer.

Sukuk udstedes af stater, banker og virksomheder, især i Malaysia, Saudi-Arabien, Indonesien, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain. Ved udgangen af 2024 var der ifølge brancheorganisationen International Islamic Financial Market (IIFM) udestående sukuk for 902,82 mia. US-dollar, og ifølge kreditvurderingsbureauet Fitch Ratings passerede markedet 1 billion US-dollar i 2025.

Principper og typer

Islamisk ret forbyder rente (riba), overdreven usikkerhed i kontrakter (gharar) og hasardspil samt investering i forbudte aktiviteter som alkohol og spil. Sukuk er derfor struktureret som ejerandele i aktiver eller projekter, hvor afkastet stammer fra reel økonomisk aktivitet. Den mest udbredte struktur er sukuk al-ijara, hvor et aktiv sælges til et SPV og leases tilbage til udstederen, så lejebetalingerne udgør investorernes afkast. Andre typer bygger på kontrakterne murabaha (salg med avance), musharaka og mudaraba (partnerskab), istisna (entreprise), salam (forudbetalt køb) og wakala (agentur). AAOIFI's sharia-standard nr. 17 fra 2003 beskriver 14 typer.

Mens en obligation er et gældskrav på udstederen, skal en sukuk i princippet give investorerne del i både afkastet og risikoen ved de underliggende aktiver, og tilbagebetaling af hovedstolen er ikke garanteret. Kritikere har dog påpeget, at aktivbaserede sukuk med tilbagekøbsforpligtelser i praksis giver samme risiko som en obligation, i modsætning til de sjældne "aktivsikrede" (asset-backed) sukuk, hvor aktiverne reelt sælges til investorerne.

Historie

Ordet sakk betegnede i den klassiske islamiske periode et skriftligt betalingsdokument og menes at være ophav til det vestlige ord "check". Det moderne instrument blev godkendt af fiqh-akademiet under Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) i 1988 for at give islamiske banker likvide placeringsmuligheder. En af de første moderne udstedelser var Shell MDS' sukuk på 125 mio. ringgit i Malaysia i 1990, og i 2001 udstedte Bahrains centralbank den første dollardenominerede sukuk. Malaysia udstedte i 2002 den første globale statslige sukuk på 600 mio. US-dollar, og i 2004 blev den tyske delstat Sachsen-Anhalt den første europæiske udsteder med en ijara-sukuk på 100 mio. euro.

I 2008 udtalte AAOIFI's sharia-råd under ledelse af Taqi Usmani, at op mod 85 % af de udstedte sukuk muligvis ikke overholdt sharia. Udstedelserne faldt kraftigt samme år, men det er omdiskuteret, hvor meget der skyldtes kritikken, og hvor meget der skyldtes finanskrisen. I december 2009 ydede Abu Dhabi 10 mia. US-dollar til Dubai, blandt andet for at indfri en sukuk fra ejendomsudvikleren Nakheel, der forfaldt samme dag. I 2014 udstedte Storbritannien som den første stat uden for den islamiske verden en statslig sukuk på 200 mio. pund, og Luxembourg fulgte samme år med en udstedelse på 200 mio. euro. Den første grønne sukuk blev udstedt af det malaysiske solenergiselskab Tadau Energy i 2017, og Indonesien udstedte den første statslige grønne sukuk på 1,25 mia. US-dollar i 2018.

Marked

Ifølge IIFM nåede de samlede udstedelser i 2024 op på 205 mia. US-dollar, heraf 65,6 mia. i internationale udstedelser. Fitch Ratings opgjorde udstedelserne i 2025 til over 300 mia. US-dollar og de udestående sukuk til over 1 billion US-dollar, og 82,5 % af de vurderede sukuk lå på investeringsniveau. S&P Global Ratings ventede udstedelser på 270–280 mia. US-dollar i 2026 og opgjorde udstedelsen af bæredygtige sukuk i 2025 til 21,5 mia. US-dollar. Islamic Financial Services Board peger på strukturelle begrænsninger som komplekse strukturer, koncentration af investorer og lav handelsomsætning på det sekundære marked. Ifølge Verdensbanken er den største hindring for yderligere vækst, at mange institutionelle investorer ikke kender instrumentet eller betragter det som eksotisk.

Kritik og retssager

Usmani anførte i 2007, at sukuk skal repræsentere reelt ejerskab, at betalingerne skal være andele af overskuddet, og at værdien ved udløb skal være aktivernes markedsværdi og ikke den investerede hovedstol. Garanterede afkast og tilbagekøbsforpligtelser er efter hans opfattelse i strid med sharia. Økonomen Mahmoud El-Gamal har påpeget, at faste "leje"-betalinger giver sukuk en risikostruktur, der i det væsentlige svarer til konventionelle obligationers.

Ved konkurser har det vist sig uklart, om sukuk-ejere står som kreditorer eller som ejere af aktiverne. Det gjaldt blandt andet East Cameron Partners i USA, som gik konkurs i 2008, og en analyse af fire store misligholdelser efter 2007 konkluderede, at ejerne i praksis ikke havde nogen aktiver at gøre krav på, fordi kontrakterne var udformet som konventionelle obligationer. I 2017 erklærede gasselskabet Dana Gas i De Forenede Arabiske Emirater sine egne sukuk for 700 mio. US-dollar for ulovlige, men High Court i London fandt tilbagekøbsforpligtelsen gyldig, og sagen endte med et forlig i 2018.

Empiriske studier har fundet, at aktiemarkedet i Malaysia reagerede negativt på annonceringer af sukuk, men neutralt på konventionelle obligationer, mens en undersøgelse af alle sukuk-udstedende lande i perioden 1995–2015 fandt, at udviklingen af sukuk-markeder fremmer den økonomiske vækst.

Siden 2023 har AAOIFI arbejdet på en ny sharia-standard nr. 62, som vil kræve egentlig juridisk overdragelse af de underliggende aktiver til investorerne. Forslaget har rejst bekymring for retsusikkerhed og lavere likviditet i et marked på over 1 billion US-dollar, og standarden var ved indgangen til 2026 endnu ikke færdiggjort.

Europa og Danmark

Efter Sachsen-Anhalt i 2004 har Storbritannien udstedt statslige sukuk i 2014 og igen i 2021, hvor 500 mio. pund blev udstedt med udløb i juli 2026, og Luxembourg udstedte i 2014 den første statslige sukuk denomineret i euro. Den Islamiske Udviklingsbank noterede i 2019 en grøn sukuk på 1 mia. euro på Euronext Dublin.

I Danmark har islamisk finansiering haft begrænset udbredelse, og debatten har især handlet om rentefri boligfinansiering. I 2008 oprettede fire jyske sparekasser selskabet Amanah Kredit, som købte boliger og videresolgte dem til kunderne på betinget skøde uden rente. Ordningen blev senere opgivet, blandt andet fordi tinglysningen af ejerforholdene gav problemer ved domstolene. Forskning fra Peace Research Institute Oslo viser, at det islamiske renteforbud påvirker danske og norske muslimers valg af boliglån, og at nogle fravælger realkreditlån af religiøse grunde.

Se også

• Sharia
• Obligation
• Åger

Referencer