Khariji

Khariji eller kharijitterne (af arabisk kharaja, "at gå ud") var en tidlig muslimsk sekt og skismatisk bevægelse, der opstod i det muslimske samfund, umma, i slutningen af 600-tallet. Den historiske sekt eksisterede i sin tidlige form frem til begyndelsen af 700-tallet, men kharijitiske grupper fortsatte ind i det abbasidiske kalifat, og traditionen har overlevet til nutiden i form af den religiøse bevægelse ibaditterne.

Detaljerne omkring kharijitternes oprindelse er uklare, men muslimske historikere knytter den til voldgiften efter Slaget ved Siffin. Under parolen "dommen tilkommer Gud alene" (lā ḥukma illā li-ʾllāhi) forkastede de både ʿAlī og Muʿāwīya og indledte et voldsomt og ofte brutalt oprør. De blev besejret af ʿAlī ved Nahrawān i 658 (AH 38), men bevægelsen bestod trods nederlaget og fortsatte ind i det abbasidiske kalifat.

Kharijitterne hævdede strengt, at en muslim, der begår en alvorlig synd, derved bliver murtadd, dvs. frafalden. De forkastede alle de såkaldte kaliffer (khalīfa) med undtagelse af Abu Bakr og ʿUmar samt de første seks år af ʿUthmāns kalifat. Samtidig mente de, at enhver muslim, der blev anerkendt som uangribelig eller moralsk ulastelig, kunne blive imam og bære titlen Amīr al-Muʾminīn, "de troendes leder".

Referencer

  1. 1 2 3 Bowker, John, red. (1997). "Kharijites". The Oxford Dictionary of World Religions (engelsk). Oxford: Oxford University Press. s. 545. ISBN 0-19-213965-7. OCLC 896422819.
IslamSpire
Denne islamartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.