| Oliver Cromwell | |
|---|---|
(1656) | |
| Personlige detaljer | |
| Født | 25. april 1599 Huntingdon, Storbritannien |
| Død | 3. september 1658 (59 år) Palace of Whitehall, Kongeriget England |
| Dødsårsag | Malaria |
| Gravsted | Westminster Abbey |
| Nationalitet | |
| Politisk parti | Whig-partiet |
| Ægtefælle | Elizabeth Cromwell (fra 1620) |
| Mor | Elizabeth Steward |
| Far | Robert Cromwell |
| Uddannelsessted | Sidney Sussex College |
| Religion | Puritanisme, Kongregationalisme |
| Underskrift | |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Oliver Cromwell (født 25. april 1599 i Huntingdon nordvest for Cambridge, død 3. september 1658 i London) var en engelsk hærfører, politiker og statsmand, der som leder af det republikanske Commonwealth of England og med titlen Lord Protector (rigsforstander) var statschef i England, Skotland og Irland fra 3. december 1653 til sin død. Han regnes som hovedskikkelsen i den engelske borgerkrig og den mand, der gjorde England til republik.
Cromwell tilhørte den puritanske lavadel og levede som lavadelig godsejer i de første fyrre år af sit liv. En religiøs omvendelse gjorde ham til overbevist puritaner, og religionen kom herefter til at præge hans liv og politiske handlemåde. Fra 1640 var han medlem af det engelske parlament, hvor han sluttede sig til den radikale fløj af det lavadelige flertal. Da borgerkrigen mod Karl 1. brød ud i 1642 under den første engelske revolution, viste Cromwell sig som en usædvanlig dygtig hærfører. Han blev kendt som "Old Ironsides", steg hurtigt i graderne og endte med kommandoen over hele hæren. Han ledede puritanernes styrker i kampen mod kongen og hans tilhængere, og borgerkrigen kulminerede med Karl 1.s henrettelse i 1649. For Cromwell var dette led i et større projekt om at skabe en stat efter puritansk mønster, og i samme ånd slog han også brutalt ned på de irere og skotter, der rejste sig til fordel for kongens søn, den senere Karl 2.
Under borgerkrigen opstod der samtidig indre konflikter blandt puritanerne. Sammen med independenterne, den radikale fløj, fortrængte Cromwell de mere moderate kræfter fra parlamentet. Efter oprettelsen af republikken regerede han i hovedsagen med støtte i hæren og indførte i praksis et militærdiktatur. I december 1653 blev han udråbt til Lord Protector og fik dermed den politiske kontrol over England, Skotland og Irland, men det lykkedes ham ikke at skabe et stabilt styre. Udenrigspolitisk havde han større succes: Navigationsakten af 1651 førte til krig med Nederlandene, som endte med engelsk sejr i 1654, og senere gik han i forbund med Frankrig i krig mod Spanien, hvilket førte til, at England vandt Jamaica.
Cromwell døde i 1658, og det republikanske styre brød kort efter sammen, hvorved vejen blev banet for Karl 2.s tronbestigelse i 1660. Den 30. januar 1661, på tolvårsdagen for henrettelsen af Karl 1., blev Cromwells lig gravet op fra Westminster Abbey og posthumt henrettet i Tyburn.

Cromwell er en meget kontroversiel skikkelse i engelsk historie; en kongemorderisk diktator for nogle historikere som David Hume og Christopher Hill og en frihedshelt for andre som Thomas Carlyle og Samuel Rawson Gardiner.
| Foregående: | Engelske regenter | Efterfølgende: |
| Karl 1. 1625-1649 |
Richard Cromwell 1658-1659 |
| Spire Denne artikel om en engelsk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |