
Opkast (eller emese) er den kraftfulde udstødning af maveindholdet gennem munden. Selvom det sikkert udvikledes som et forsvar mod giftstoffer, er opkast et resultat af mange forskellige lidelser, lige fra maveinfektioner til forøget intrakranielt pres. Fornemmelsen af snarligt opkast hedder kvalme, som ofte (men ikke altid) kommer forud for opkast. Antiemetika er somme tider nødvendige til at undertrykke kvalme og opkast.
Den afdeling af lægevidenskab, som beskæftiger sig med opkast hedder emetologi og fobien for opkast hedder emetofobi.
Opkast koordineres i hjernens brækcenter. Receptorer i hjernens fjerde ventrikel kan aktivere dette brækcenter, og da de ligger udenfor blod-hjerne-barrieren kan de aktiveres eller slukkes af stoffer i blodet.
Der er mange inputkilder til brækcentret:
Når opkastsignalet modtages af brækcentret, aktiveres nervesystemerne bevægelse, PNS (det parasympatiske nervesystem) og SNS (det sympatiske nervesystem) og følgende sker:
Da mavesækken udskiller syre, er opkast fyldt med H+-ioner, og er derfor stærkt surt. De potentielt farlige bivirkninger ved vedvarende opkast er:
Indholdet af selve opkastet ('vomitus') kan være af medicinsk interesse. Frisk blod i opkastet kaldes hæmatemese (blodopkast). Gammelt blod ligner resterne i et kaffefilter (da blodets jern oxideres). Galde kan også være til stede i opkastet (dog primært ved svær opkastning). Opkast af afføring er en alvorlig komplikation, og kan tyde på tarmslyng eller anden blokering af fordøjelsessystemet.
Stoffer som brækrod fremprovokerer opkast, og anvendes i tilfælde hvor et giftigt stof er indtaget, og det skal ud af kroppen så hurtigt som muligt. Dette kan forhindre at giften optages i kroppen.
Visse antihistaminer og relaterede stoffer kan forhindre opkast relateret til transportsyge. Se artiklen antiemetika
Det sker ofte, når en person kaster op, at andre i umiddelbar nærhed får kvalme og/eller kaster op, især ved lugten af bræk. Det er teoretiseret, at dette er en udviklet refleks hos primater. Mange primater vil i naturen lede efter føde i små grupper. Hvis ét medlem af gruppen reagerer på føden med opkast, er der højst sandsynligt noget galt med den, og det er derfor nyttigt, hvis alle i gruppen kaster op. Dette er bl.a. blevet observeret til drukfester, hvor indtaget af alkohol kan resultere i mange festdeltagere som kaster op næsten samtidig, hvilket er udløst af én enkelt deltagers opkast.
På skibe og fly tilbydes specielle brækposer, som ofte indeholder et størknende middel som udover at størkne opkastet også fjerner lugten.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
| Se Wiktionarys definition på ordet: |