Tyktarm

Oversigt over tyktarmen: 1) opadstigende colon med blindtarmen nederst, 2) transverselle colon, 3), nedadstigende colon, 4) S-formede colon, 5) endetarm og analkanal

Tyktarmen (latin: intestinum crassum ) er den sidste del af tarmsystem. Den starter efter tyndtarmen og slutter ved endetarmen. Tyktarmen er cirka 150-170 cm lang.

Anatomi

Tyktarmen er placeret i bughulen, abdomen, og starter nederst i højre side lige over hoftekammen, løber opad i højre side og drejer under leveren, hvor den løber tværs over den øvre del af bughulen til venstre side, hvor den igen drejer skarpt og løber nedad i venstre side til det nederste venstre hjørne, hvor den løber indad i en S-formet krumning og ender ved endetarmen bagerst i den nedre del af bughulen.

Tyktarmen består af:

Colon ascendens og descendens ligger tilbage mod den bagerste bugvæg, mens transversum og sigmoideum krummer frem.

Colon er anatomisk nem at kende fra de øvrige tarmafsnit, da den har 3 kendetegn:

Appendices, stilkede vedhæng af fedt og beklædt med peritoneum.

Taeniae coli, er tre længdegående muskelbånd, der løber på ydersiden af colon fra appendix vermiformis og ned til rektum.

Haustrae, sæk- eller posedannelser. Minder om folderne på et gardin, der dannes fordi taeniae coli er kortere end resten af tyktarmsvæggen

Funktion

Størstedelen af stofoptagelsen sker i tyndtarmen og derfor sker der kun en ringe stofoptagelse i tyktarmen. Derimod bliver det meste af den indtagede væske og de fleste salte optaget i colon. Derfor vil tarmindholdet være meget tyndtflydende når det kommer fra tyndtarmen over i tyktarmen og så blive mere fast og formet.

Kilder

Kamp Nielsen, Birte: ”Anatomisk atlas”. G.E.C. Gad, København 2000.

Se også

Se Wiktionarys definition på ordet:

Noter

  1. ↑ Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme


Spire
Denne artikel om anatomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.