| Otto Maier | |
|---|---|
Den tyske firer med styrmand fra Ludwigshafen ved OL 1912. | |
| Personlig information | |
| Født | 23. december 1887 |
| Død | 29. maj 1957 (69 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Styrmand |
| Deltog i | Roning ved Sommer-OL 1912 – firer med styrmand |
| Information med symbolet | |
Otto Maier (født 23. december 1887, død 29. maj 1957) var en tysk roer og olympisk guldvinder.
Maier, der var styrmand, repræsenterede egentlig Ruderclub Frankfurt 1865, men var med i den tyske firer med styrmand fra Ludwigshafener Ruderverein, der deltog i OL 1912 i Stockholm. Båden blev roet af brødrene Otto og Rudolf Fickeisen, Albert Arnheiter og Hermann Wilker. Ludwigshafen-båden vandt sit indledende heat over en svensk båd og satte der olympisk rekord. I kvartfinalen roede de alene, og i semifinalen besejrede tyskerne Polyteknisk Roklub fra Danmark og forbedrede her deres egens olympiske rekord fra indledende heat. I finalen var den tyske båd oppe mod en britisk båd fra Thames Rowing Club, og tyskerne vandt dette møde og sikrede sig dermed guldet. Ludwigshafen-båden havde normalt Karl Leister som styrmand, og denne havde også været med i båden op til OL 1912. Det er uklart, hvorfor han blev udskiftet med Maier til legene.