| P.E. Raaschou | |
|---|---|
| Født | 4. oktober 1883 Charlottenlund, Danmark |
| Død | 30. maj 1971 (87 år) Gentofte, Danmark |
| Gravsted | Ordrup Kirkegård |
| Søskende | Hans Georg Raaschou, P.T. Raaschou |
| Familie | Marie Hjelmer (farbrors datter) |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af | Akademiet for de Tekniske Videnskaber (fra 1937), Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1943), Kungliga Fysiografiska Sällskapet i Lund (fra 1951) |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, lærebogsforfatter, kemiingeniør |
| Arbejdsgiver | Den Polytekniske Læreanstalt |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Kommandør af St. Olavs Orden, Kommandør af Dannebrog (1951), Dannebrogordenens Hæderstegn (1934) |
| Information med symbolet | |
Peter Esch Raaschou (født 4. oktober 1883 i Charlottenlund, død 30. maj 1971 i Gentofte) var en dansk kemiker og professor i teknisk kemi ved Polyteknisk Læreanstalt. Han var en central skikkelse i udviklingen af dansk kemiingeniøruddannelse gennem første halvdel af det 20. århundrede.
Raaschou blev student i 1901 fra Borgerdydskolen i Helgolandsgade og cand.polyt. (fabrikingeniør) i 1905. Han uddannede sig derefter på Alfred Jørgensens gæringsfysiologiske laboratorium og på Heriot Watt College i Edinburgh, hvor han var assistent i teknisk mykologi 1905–1907. Senere arbejdede han som assistent ved Chemisches Laboratorium Fresenius i Wiesbaden 1907–1910 og som driftsbestyrer ved Weimarfarbe GmbH i Weimar 1910–1912.
I 1913 blev han udnævnt til professor i teknisk kemi ved Polyteknisk Læreanstalt – et embede, han bestred i over 40 år frem til 1953. Faget omfattede hele den tekniske kemi, og Raaschou stod over for en omfattende undervisningsopgave. Han deltog i opbygningen af nye laboratorier og forskningsfaciliteter, bl.a. i bygningen på Østervold (1932), hvor hans fag fik betegnelsen *almen teknisk kemi*. Han stod selv for indretningen af de moderne undervisningslaboratorier og lagde vægt på praktiske øvelser i halvteknisk skala som forberedelse til de studerendes fabriksprojekter.
Raaschous forskningsområde var meget bredt og omfattede bl.a. ammoniakfabrikation, farvestoffer, gødningsstoffer, perboratholdige vaskemidler, gasværksdrift, vejbygningsmaterialer, viskositetsbestemmelser, fremstilling af kaseinuld fra skummetmælk og undersøgelser af kulforekomster på Færøerne. Hans arbejde afspejlede udviklingen i datidens kemiske industri, og selv om en del af forskningen senere blev overhalet af udviklingen, bevarede hans publikationer betydelig teknisk og historisk værdi.
Raaschou arbejdede målrettet for at gøre kemiingeniøruddannelsen mere praksisnær. Efter en studierejse til Massachusetts Institute of Technology blev han fortaler for at indføre et praksishalvår i uddannelsen, og han introducerede begrebet kemiske enhedsoperationer, som senere blev et centralt element i faget.
Han var medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber fra 1937 og af flere udenlandske videnskabelige selskaber.
Peter Esch Raaschou er begravet på Ordrup Kirkegård.
Raaschou beklædte en række tillidshverv i både offentlige og private sammenhænge: