| Parkinsons sygdom Klassifikation | |
|---|---|
| Information | |
| Navn | Parkinsons sygdom |
| Opkaldt efter | James Parkinson |
| Medicinsk fagområde | neurologi |
| Genetisk association | NSF, SNCA, UCHL1, PARK2, MAPT, GBA, HLA-DRA, LRRK2, BST1, DGKQ, DLG2, PODXL, RIT2, SG3GL2, WNT3, ITGA8, SYNJ1, SEMA5A, Auksilin, UNC13B, PARK7, AAK1, ATF6, ATP13A2, CHCHD2, VPS13C, VPS35, PRDM15, PINK1, CCDC82, SLC2A13, CLRN3, C4orf26, CNKSR3, SLC41A1, GAK, DSG3, COL13A1, HTRA2 |
| SKS | DG20, DF02.3 |
| ICD-10 | G20, F02.3 |
| ICD-9 | 332 |
| OMIM | 168600 |
| DiseasesDB | 9651 |
| MedlinePlus | 000755 |
| ICD-9-CM | 332.0, 332 |
| MeSH | D010300 |
| Information med symbolet | |

Parkinsons sygdom (forkoretet PD; også kaldet Paralysis agitans eller rystelammelse) er en almindelig degenerativ hjernesygdom, der oftest debuterer i 50-70-årsalderen. Sygdommen påvirker i dag ca. 12.000 danskere, et antal, som forventes at stige til 20.000 i 2040. Frem for blot at være en enkeltstående lidelse udgør tilstanden et yderst heterogent syndrom i både klinisk, patologisk og genetisk forstand. Næsten alle tilfælde rummer et genetisk element, idet mere end 100 gener eller genetiske loci er blevet identificeret som havende betydning for sygdommen.
Selvom den overordnede ætiologi er ukendt, forårsages sygdommen af en gradvis nedbrydning og et stort tab af dopaminerge celler i substantia nigra pars compacta i mesencephalon (midthjernen). Sygdommen er oftest karakteriseret ved en alfa-synuclein-proteinopati, hvor proteinet alfa-synuclein akkumuleres i Lewy-legemer i det centrale og perifere nervesystem, men den påvirkes ligeledes af andre biologiske og biokemiske temaer såsom miljøfaktorer, immunsystem, synapser, lysosomer og mitokondrier. Den resulterende mangel på signalstoffet dopamin ændrer balancen i basalgangliernes interne kredsløb. Specifikt medfører dette en øgning af de hæmmende impulser fra basalgangliernes striatum til thalamus, hvorved hjernebarken ikke længere modtager sin normale thalamiske stimulation og facilitering af motorisk aktivitet.
Sygdomsforløbet er præget af en langsom forværring, og hver enkelt patient udvikler praktisk talt en unik form for sygdommen med variable motoriske og ikke-motoriske træk, der udviser utallige overlapninger med andre neurodegenerative lidelser.
Behandlingen, som ikke er helbredende, udgøres primært af substitutionsterapi med dopaminagonister (som bromocriptin) eller L-dihydroksyphenylalanin (L-dopa). Sidstnævnte fungerer som et forstadium til dopamin, der i modsætning til selve signalstoffet kan passere blod-hjerne-barrieren, hvorefter det omdannes til dopamin i hjernen. Denne medicinering har sænket dødeligheden blandt Parkinson-patienter til et niveau, der næsten svarer til gennemsnitsbefolkningens; dog bliver symptomerne i stigende grad behandlingsresistente med store svingninger i tilstanden. For udvalgte patienter, hvor medicinen ikke længere kan kontrollere symptomerne, kan der foretages et kirurgisk indgreb, hvor en stimulationselektrode indopereres i nucleus subthalamicus (STN-stimulation) i basalganglierne. Indgrebet hæmmer den abnorme aktivering af kernen, hvorved ca. 50-80 % af patienterne opnår bedring i tremor, bradykinesi og rigiditet.
Sygdommen har navn efter James Parkinson, der oprindeligt beskrev den i 1817, og hans fødselsdag den 11. april fungerer i dag som Den internationale Parkinsons sygdoms dag.
Den nedsatte facilitering af hjernebarken resulterer i de klassiske motoriske kernesymptomer:
Af øvrige ikke-motoriske træk kan nævnes:
Med tiden udvikler et flertal af patienterne desuden demens.
En videnskabelig amerikansk undersøgelse viser, at cykling ved højere hastigheder end patienten ville vælge, synes at effektivisere forbindelsen mellem de områder i hjernen, der vedrører bevægelse. Derfor kan cykling være specielt gavnlig for patienter med Parkinsons sygdom; især hvis de cykler hårdt og hurtigt.
Tal fra Norge, Sverige, Danmark, Finland og Grønland fra de sidste 25 år viser 81 - 115 tilfælde af Parkinsons sygdom per 100.000 indbyggere.
På Færøerne er tallet dobbelt så højt, og Island har 162 tilfælde per 100.000 indbyggere. Et øget indtag af hvalkød og -spæk er statistisk forbundet med en øget forekomst af Parkinsons sygdom.