Paul Elmholt

Paul Elmholt
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
24. november 1972 – 22. januar 1975
ForegåendeA.C. Normann
ValgkredsRibe Amtskreds
Midlertidigt medlem af Folketinget
Embedsperiode
20. oktober 1971 – 29. februar 1972
Stedfortræder forA.C. Normann (sygeorlov)
ValgkredsRibe Amtskreds
Embedsperiode
26. oktober 1966 – 21. november 1966
Stedfortræder forA.C. Normann (sygeorlov)
ValgkredsRibe Amtskreds
Personlige detaljer
Født29. februar 1928
Aarhus, Danmark
Død1. oktober 2022 (94 år)
Politisk partiDet Radikale Venstre
Uddannelses­stedRibe Seminarium
Rødkilde Gymnasium
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Paul Elmholt Frandsen (født 29. februar 1928 i Aarhus, død 1. oktober 2022 i Næsby) var en dansk folkeskolelærer og politiker, der repræsenterede Det Radikale Venstre i Folketinget fra 1972 til 1975, ligesom han også var medlem af Fyns Amtsråd.

Elmholt voksede op i Vejen som søn af lærer Johan Bernt Frandsen og Anna Elmholt. Han blev matematisk-naturvidenskabelig student fra Vejle Gymnasium i 1947 og studerede derefter historie og geografi ved Aarhus Universitet. Det blev dog ikke til fuldførte studier. I stedet tog han lærereksamen fra Ribe Statsseminarium i 1952. Han kom derefter til Odense, hvor han blev lærer på folkeskolerne Holsedoreskolen og Provstegårdsskolen.

Sin politiske løbebane begyndte han allerede i 1940'erne; fra 1947 til 1949 var han formand for Radikal Ungdom i Aarhus og fra 1954-1960 formand for RU's lokalforening i Odense. I 1955 bliver han første gang opstillet til Folketinget. Det sker i Bækkekredsen. Her vælges han ikke, men er i to perioder i 1966 og 1971-1972 midlertidigt folketingsmedlem i A.C. Normanns fravær. I 1970 skifter han til Grindstedkredsen. Det giver heller ikke direkte valg, men da A.C. Normann udtræder af Folketinget i 1972, indsuppleres han og sidder frem til folketingsvalget 1975, hvor Det Radikale Venstre går kraftigt tilbage. Han bliver senere medlem af Fyns Amtsråd.

Referencer

  1. ↑ "Folketingsvalget den 22. november 1966", Statistiske Meddelelser, Danmarks Statistik, no. 5, s. 203, 224, 259, 1967
  2. ↑ Paul Elmholt (RV), Folketinget, 5. december 2023
  3. ↑ Dødsfald: Paul Elmholt kom i Folketinget som radikal. Flest kræfter lagde han i det lokale foreningsarbejde i Odense Fyens Stiftstidende 4. oktober 2022
  4. ↑ Arkiv.dk: Paul Elmholt

Eksterne henvisninger