| Philip Billing | |||
|---|---|---|---|
|
30. juli 2019 | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Philip Anyanwu Billing | ||
| Født |
11. juni 1996 (30 år) | ||
| Statsborger |
Kongeriget Danmark | ||
| Højde | 193 cm | ||
| Position |
Central midtbane Venstre kant | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | FC Midtjylland | ||
| Nummer | 8 | ||
| Ungdom | |||
| Jerne IF | |||
| –2013 | Esbjerg fB | ||
| 2013–2014 | Huddersfield Town | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2014–2019 | Huddersfield Town | 81 | (5) |
| 2019–2025 | Bournemouth | 183 | (28) |
| 2025 | → Napoli (leje) | 10 | (1) |
| 2025– | FC Midtjylland | 11 | (1) |
| Landshold‡ | |||
| 2014 |
| 1 | (0) |
| 2017–2019 |
| 7 | (2) |
| 2020– |
| 6 | (0) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 3. januar 2026. † Kampe (mål). | |||
Philip Anyanwu Billing (født 11. juni 1996 i København) er en dansk fodboldspiller, der spiller for superligaklubben FC Midtjylland. Han er midtbanespiller.
Billing har rødder i det vestjyske fodboldmiljø fra barndomsårene i Jerne IF og Esbjerg fB, hvorefter han spillede ti år i engelsk fodbold med 152 kampe for Huddersfield og Bournemouth.
For Danmark har han seks A-landskampe og 12 U/21-landskampe.
Philip Billing blev født af en dansk mor (Brita Billing) og en nigeriansk far (Matthew A. Jensen), og han begyndte at spille fodbold i Jerne IF ved Esbjerg. Herefter tog han skridtet videre til Esbjerg fB. I vinteren 2013 skiftede Billing videre til engelske Huddersfield Town efter et vellykket træningsophold, hvor han i første omgang skulle tilknyttes klubbens U/18-hold.
I oktober 2013 skrev klubben på sin hjemmeside, at Billing havde underskrevet en professionel kontrakt med klubben, som løb frem til 2017.
Efter flotte præstationer for U/18- og U/21-holdene fik han sin førsteholdsdebut den 26. april 2014, da Huddersfield tabte 2-0 til Leicester City i the Championship. Han spillede de sidste 14 minutter af kampen. Han spillede første gang fra starten på en kamp mod Reading F.C. 3. november 2015, og han scorede sit første mål for klubben 13. februar 2016. Det blev til tretten kampe i sæsonen 2015/2016, og han var efterhånden ved at etablere sig på holdet. Han underskrev i den forbindelse en forlængelse af sin kontrakt i marts 2016, så den løb til 2020.
Gennembruddet kom i sæsonen 2016/17, hvor han spillede i alt 24 kampe for klubben og scorede to mål. Han var derfor med til at sikre Huddersfield oprykning til Premier League, selv om han på grund af en skade ikke var med i den afgørende oprykningskamp.
Efter Huddersfields nedrykning fra Premier League i sommeren 2019, lagde Billing ikke skjul på, at han fortsat ønskede at spille i den bedste række, og i slutningen af juli skrev han kontrakt med A.F.C. Bournemouth.
Philip Billing var kortvarigt udlejet til Napoli fra november 2024 til juli 2025. Her var han blandt andet med til at vinde det italienske mesterskab, Serie A.
I august 2025 skiftede Philip Billing til superligaklubben FC Midtjylland på en femårig aftale til sommeren 2030. Philip Billing vendte hjem til Danmark efter mere end ti år i engelsk fodbold. Med over 150 kampe i Premier League tilfører han betydelig international erfaring til FC Midtjylland. Midtjylland havde i nogle år vist en vedholdende interesse i Billing, og han følte, at nu var det det rigtige tidspunkt. Hans tilbagevenden til dansk fodbold blev betegnet som meget overraskende for en spiller, der stadig var i sin bedste periode I karrieren.
Philip Billing fik tildelt trøjenummer 8.
Billing spillede i 2014 en enkelt kamp på Danmarks U/19-fodboldlandshold, og 2017-2019 spillede han på U/21-landsholdet. Han var således med til EM-slutrunden for U/21 i 2019, hvor han var på banen i alle tre kampe, Danmark spillede.
I 2020 debuterede han på A-landsholdet. Her er det indtil videre blevet til seks kampe.