Pima

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Et traditionelt pima-hjem

Pima – nordamerikansk stamme af Piman Uto-Aztecan sprogfamilien:879 i det sydvestlige kulturelle område, som lever i Salt River- og Gila Riverdalen i det syd-centrale Arizona, USA.:3

Traditionelt levede pimaerne i landsbyer tæt ved flodbredderne og dyrkede landbrug. Deres landbrugsmetoder var helt anderledes end hos flere andre indianere i de Forenede Stater. Fx gravede pimaerne vandingskanaler med træværktøj.:5 De levede i landsbyer styret af en valgt høvding.:6 Deres hjem var runde grenhytter:5 og senere enkeltfamiliehuse bygget af mudder og halm (adobe).:153

Den første kontakt, som stammen havde med europæere, var med jesuitermissionæren Francisco Eusebio Kino omkring 1697.:27

Stammens største sejr var i 1857, da de nedkæmpede en hær yumaer og mohaver.

På det tidspunkt var deres antal omkring 4000 mennesker. I 1990 var de 14.431, og de fleste af dem lever i Salt River-reservatet og Gila River-reservatet.

Oprindelig materialer

Flettede beholdere

Kvindernes kurve var traditionelt kun til hjemmet,:87 men deres brugskunst blev siden efterspurgt som souvenirs:48

Kvinderne flettede holdbare kurve som brugskunst i ledige stunder.:131 Kurve i forskellige former og størrelser blev brugt til f.eks. opbevaring, til at rense majs og hvede ved kastning og til at bære ting i.:49 Tætflettede kurve med en indersidebehandling af klæbrig plantesaft var vandtætte.:48 De største, traditionelle kurve af form som runde brødkurve var ca. 60 centimer i diameter og over 20 centimer dybe i centrum.:49 Kurve til opbevaring var høje og rummelige og ofte med en slank hals.

Kvinderne indsamlede plantematerialerne til kurvefletning i bestemte sæsoner og forarbejdede dem til brug. Afbarkede og flækkede pilegrene,:131 friske strå af dunhammer:133 og afbarkede, flækkede skud af virginsk poppel (Populus deltoides):132 udgjorde de lyse grundmaterialer. Ved at omvikle de tynde og opblødte flettematerialer med sort plantemateriale fra de store frøkapsler af en ørkenplante kaldt devil’s claw (Martynia fragrans):133 kunne kvinderne give kurvene sort/lyse mønstre. Abstrakte designs a la græske mæander-borter:145 var meget brugt,:54 men kun evner og kreativitet satte grænser for udsmykningen.

Kilder/Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ↑ Hinton, Thomas B.: Remnant Tribes of Sonora: Opata, Pima, Papago, and Seri. Handbook of Middle American Indians, Volumes 7 and 8. University of Texas Press. 1975.
  2. 1 2 3 Shaw, Anna Moore: A Pima Past. Tucson, 1974.
  3. ↑ Kroeber, Clifton B. and Bernard L. Fontana: Massacre on the Gila. An Account of the Last Major Battle Between American Indians, with Reflections on the Origin of War. Tucson and London. 1986.
  4. 1 2 3 4 5 6 7 Russell, Frank: The Pima Indians. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Twenty-Sixth Annual Report, 1904-1905. Washington, 1908.
  5. 1 2 3 4 5 6 Breazeale, J. F.: The Pima and His Basket. Tucson, 1923.
  6. ↑ Broby-Johansen, R.: Kunstordbog. Viborg, 1977.