.jpg)
Primus inter pares er et latinsk udtryk, der betyder den "første blandt ligemænd". Det bruges om en person, der formelt er ligestillet med de øvrige medlemmer af en gruppe, men som i kraft af rang, anciennitet, funktion, tradition eller anerkendelse i gruppen tillægges en særlig forrang, ledende rolle eller uofficiel autoritet. Udtrykket kan derfor betegne en leder eller talsmand, hvis stilling ikke nødvendigvis er formaliseret, og som ikke har anden myndighed over sine ligemænd end den, der følger af gruppens anerkendelse.
Betegnelsen anvendes især som en hæderstitel eller karakteristik af personer, der ikke nødvendigvis har overordnet myndighed over deres ligemænd, men som alligevel indtager en ledende eller særlig fremtrædende position. I Danmark er statsministeren primus inter pares i regeringen, mens Københavns biskop er den første blandt de ti biskopper i den danske folkekirke. I Sverige bruges betegnelsen blandt andet om Uppsalas ærkebiskop, der er den fremmeste blandt biskopperne uden at have myndighed over dem. I diplomatiet betegner doyen den ambassadør, der er primus inter pares i et værtslands diplomatiske korps.
Udtrykket bruges også om en række moderne embeder og kirkelige eller institutionelle stillinger, hvor indehaveren både er ligestillet med andre i væsentlige henseender og samtidig har særlig status eller visse yderligere beføjelser. Eksempler er premierministre i parlamentariske systemer, præsidenten for Forbundsrådet i Schweiz, USA's højesteretspræsident, ærkebiskoppen af Canterbury i den anglikanske kommunion, formanden for Federal Reserve i USA og den Patriarken af Konstantinopel i den østlige ortodokse kirke.
Historisk var princeps senatus i det romerske senat et eksempel på en sådan position. Han havde oprindeligt især den forrang, at han fik lov til at tale først under debatterne. Efter republikkens fald betegnede de romerske kejsere sig oprindeligt som princeps, selv om de reelt besad meget omfattende magt.
