Kontrovers om tjenesteforseelse og afskedigelse
I slutningen af 1940'erne og begyndelsen af 1950'erne blev prins Gorm, der var officer ved Sjællandske Trænregiment, to gange impliceret i alvorlige sager om tjenesteforseelse. Sagerne angik angivelige overtrædelser af straffelovens bestemmelser om sædelighedsforbrydelser, der kunne medføre flere års fængselsstraf. De omtalte bestemmelser, § 220 jf. § 225 og § 150, omfattede desuden en skærpende omstændighed om magtmisbrug. Den første sag blev håndteret diskret ved, at Gorm blev forflyttet fra det kompagni, hvor han var kaptajn.
I den anden sag i 1953 blev han efter en indberetning fra en militærlæge bortvist af sin regimentschef. Hans Kirk skrev i Land og Folk, at "soldaterne erklærede [...] at hvis højheden viste sig mere, agtede de at skyde ham ned", hvilket gav anledning til frygt for mytteri, hvorefter obersten beordrede ham til "ufortøvet at forsvinde". Sagen blev indberettet til kongen, og Gorm blev indkaldt til Amalienborg. Efter en "kontrovers" med Frederik 9. blev han i april 1953 afskediget fra sin tjeneste i hæren, "med pension og i nåde", og kunne fortsat virke i reserven. Forsvarsministeriet undlod i modsætning til normal praksis at offentliggøre afskedigelsen i "Kundgørelse for forsvaret". I den gængse presse blev det alene meddelt, at afskedigelsen ikke skyldtes tjenstlige forhold, men "forhold af privat karakter", dog efter en "kontrovers" mellem kongen og prinsen.
Gorm blev aldrig sigtet eller efterforsket i sagen på grund af sin immunitet efter Kongelovens artikel 25. Militærmyndighederne og hofmarskallatet "mørklagde sagen", og emnet var så tabubelagt, at det kun blev overfladisk behandlet i pressen, mens rygter bredte sig i vide kredse fra den militærafdeling, hvor Gorm havde gjort tjeneste. Forfatteren og kommunisten Hans Kirk karakteriserede sagen som "uappetitlig og oprørende" og skrev, at detaljerne "lader sig [ikke] referere på tryk", ikke af hensyn til forbryderen, "men af hensyn til en almindelige velanstændighed".
Afskedigelsen fik samtidig følger for Gorms organisatoriske hverv. Efter afskedigelsen blev hans fortsatte virke som præsident for Bernadottekomiteen og protektor for Gestapofangerne taget op til overvejelse. Det blev i pressen meldt, at begge organisationer krævede hans afgang, og Information skrev den 10. april 1953, at han formentlig ville trække sig som både præsident og protektor. På Landsforeningen Gestapofangernes generalforsamling i Helsingør den 17. maj 1953 blev Gorm afsat som foreningens protektor.
.svg)
