Procol Harum

Procol Harum
Procol Harum (2001)
Information
OprindelseEngland
GenreRock, Symfonisk rock, Psykedelisk rock
Aktive år1967–1977
1991–2022
PladeselskabDecca mf.,
Tidligere medlemmerGary Brooker
Geoff Whitehorn
Matt Pegg
Josh Phillips
Geoff DunnKeith Reid
David Knights
Matthew Fisher
Ray Royer
Bobby Harrison
B.J. Wilson
Robin Trower
Chris Copping
Dave Ball
Alan Cartwright
Mick Grabham
Pete Solley
Dee Murray
Mark Brzezicki
Dave Bronze
Jerry Stevenson
Don Snow
Tim Renwick
Laurence Cottle
Ian Wallace
Graham Broad
Henry Spinetti
Dave Colquhoun
Påvirket afJohann Sebastian Bach
Har påvirketMoody Blues, ELO
Eksterne henvisninger
ProcolHarum.com

Procol Harum var et britisk progressivt rockband dannet i 1967. Det var med til at skabe og udvikle den progressive rockmusik og inspireret af klassisk musik – især af Johann Sebastian Bach, men bandet er også inspireret af psykedelisk rock. Teksterne er ofte mørke, dystre og filosofiske.

Mest kendt er Procol Harum for hittet "A Whiter Shade of Pale" fra 1967. Det er ifølge BBC det mest spillede musikstykke i radioen de seneste 75 år.

Procol Harum blev opløst efter sangeren, pianisten og sangskriveren Gary Brookers død i 2022.

Procol Harums oprindelige manager, Guy Stevens, opkaldte bandet efter en god vens kat. Det omtales ofte som en fejlagtig stavemåde for et latinsk udtryk "procul harum". Direkte oversat skulle det betyde "fra disse fjerne steder", men da "harum" er hunkøn, flertal, genitiv af "his" indebærer denne fortolkning, at der er anvendt forkert køn og kasus. "Procul" burde i stedet følges af intetkøn og ablativ. Disse forviklinger har bl.a. betydet, at navnet ofte staves forkert i omtaler af gruppen, f.eks. "Procul Harem".

Historie

Bandet opstod som The Paramounts i 1962 med Gary Brooker (piano, sang), Robin Trower (guitar), B.J. Wilson, (trommer) og Chris Copping (bas). Efter opløsningen af Paramounts i 1966 begyndte Brooker at skrive sange sammen med tekstforfatteren Keith Reid.

Procol Harum opnåede en pladekontrakt med Deram Records (ejet af det store pladeselskab Decca) og indspillede i foråret 1967 "A Whiter Shade of Pale". Gruppen bestod da af Gary Brooker (sang, piano), Ray Royer (guitar), Matthew Fisher (orgel), David Knights (bas) og Bobby Harrison (trommer).

"A Whiter Shade of Pale" udkom på singleplade i maj 1967. Nummeret er en surrealistisk tekst med en barok-inspireret, dyster orgellyd. Denne single toppede hitlisterne i flere uger i blandt andet Storbritannien, Vesttyskland,Australien, Irland og Danmark. I USA nåede den som sin bedste placering nummer fem på Billboard Hot 100.

Kort efter blev Royer og Harrison erstattet af Trower og Wilson fra The Paramounts. De var med ved indspilningerne af den næste single "Homburg" og var med på Procol Harums første turné i efteråret 1967.

Procol Harums første album udkom i England i december 1967. Et af de mest interessante numre er "Repent Walpurgis", som indledes med et tema baseret på Johann Sebastian Bachs Præludium nr. 1 i C-dur. Det første album blev rost af anmelderne, men blev ingen salgssucces, da hverken "A Whiter Shade of Pale" eller "Homburg" var på pladen.

Gruppens andet album Shine on Brightly blev heller ingen salgssucces i Storbritannien, men nåede Billboard-listens 24. plads i USA. I marts 1969 udkom A Salty Dog. Hovedtemaet var sømandslivet og kritikere regnede albummet som et af Procol Harums bedste. Det blev gruppens første album på de engelske hitlister. Trods denne succes forlod bassisten David Knights og organisten Matthew Fisher gruppen kort efter.

Det var især Fischer, som havde præget bandets sound med sit klassisk inspirerede orgelspil, men på de følgende to albums trådte Trowers guitar mere i forgrunden, bl.a. i de tungere rocknumre som "Whisky Train" og "Still There'll Be More" fra Home. Alligevel forlod Trower gruppen efter indspilningen af Broken Barricades i 1971 og blev kortvarigt erstattet af Dave Ball. Samme år udkom Live with The Edmonton Symphony Orchestra, som blev et af de mest solgte album med et rockband ledsaget af symfoniorkester.

Efter fem år med store ændringer i besætningen besluttede Brooker at opløse Procol Harum i 1977. Det blev gendannet efter den oprindelige trommeslager, B.J. Wilsons død i 1990.I 1991 genforenedes Brooker, Fischer og Trower ved indspilningen af The Prodigal Stranger, men på den efterfølgende turné blev Trower erstattet af Geoff Whitehorn. Hans guitarspil er mere klassisk inspireret end Trowers og samspillet med Brooker og Fischer virker mere harmonisk. I nogle år havde bandet en stabil besætning, indtil Fischer forlod det i 2004. Han indledte en retssag mod Procol Harum om ophavsretten til "A Whiter Shade of Pale". I 2009 tilkendte retten ham 40 % af rettighederne til kompositionen.

Efter indspilningen af dets seneste album, Novum i 2017 turnerede Bandet jævnligt indtil begyndelsen af 2022. Gary Brooker døde den 19. february 2022. Kort efter annoncerede de øvrige medlemmer gruppens opløsning, ledsaget af en hyldest til Brooker på den officielle webside, blandt andet med ordene "(han var)..et smukt skinnende, uerstatteligt lys i musikindustrien." "A Whiter Shade of Pale" fik en rennæssance på den britiske singlehitliste som nummer 38 den 25. february 2022.

Keith Reid døde den 23. marts 2023, 76 år gammel.

David Knights døde den 26. juni 2026, to dage før sin 81. fødselsdagy.

Geoff Whitehorn, det nu længstvarende medlem af Bandet, lever tilbagetrukket i Kent, England, men spiller af og til med lokale Bands, bl.a. The Strydes

Diskografi

DVD-indspilninger

Noter

  1. ↑ "Story of the Song: A Whiter Shade of Pale, Procol Harum (1967)". Arkiveret fra originalen 19. april 2009. Hentet 8. marts 2010.
  2. ↑ Perseus.tufts.edu
  3. ↑ På den første indspilning af "A Whiter Shade of Pale" spillede studiemusikeren Bill trommer.
  4. ↑ Fra JS Bach's 48 Preludes and Fugues, Book I. jf. Procol Harum – Repent Walpurgis
  5. ↑ "A Whiter Shade of Pale" var dog på den amerikanske version af albummet ("Homburg" er på Polydor-udgaven).
  6. ↑ I det hele taget fremhæves de tre første album, se fx. Sneum, Jan (2004): Politikens Store Rock – leksikon, spalte 2111.
  7. ↑ Det kan tydeligst opleves på DVD'en fra 2002 optaget i Portalen i Greve i instrumentalnummeret "Repent Walpurgis".
  8. ↑ Story of the Song: A Whiter Shade of Pale, Procol Harum (1967) Arkiveret 19. april 2009 hos Wayback Machine, The Independent, 17. april 2009
  9. ↑ Savage, Mark (22. februar 2022). "Procol Harum singer Gary Brooker dies at 76". BBC News. Hentet 22. februar 2022.
  10. ↑ "Gary Brooker, lead singer of English band Procol Harum, dies, aged 76". The Guardian. 22. februar 2022. Hentet 22. februar 2022.
  11. ↑ "Official Singles Sales Chart Top 100 - 25 February 2022 - 03 March 2022". Official Charts. 25. februar 2022. Hentet 25. februar 2022.
  12. ↑ "Dave Knights : 'The Undertaker'". www.procolharum.com. Hentet 2026-07-28.
  13. ↑ ,Strydes Rhythm n Blues, Rock, Blues, Bandbase.co.uk, Hentet den 31. august 2026

Eksterne henvisninger