Regio Oio (historisk Woye) er en region i Guinea-Bissau, med hovedstad i byen Farim. Andre større byer og landsbyer er Nhacra, Mansôa, Bissorã og Cumeré. Regionen grænser op til Senegal mod nord, Guinea-Bissau-regionerne Bafatá, Bissau og Biombo mod øst, Gebafloden/Guinea-Bissau-regionerne Quinara mod syd og Cacheu mod vest. Der har ikke været nogen lokal administration siden borgerkrigen i 1998-99, og alle sociale ydelser udføres af civilsamfundets organer og andre offentlige myndigheder. Det er en kystregion dækket af Mangrovesumpe, regnskov og sammenfiltret skov og modtager en årlig nedbør på mere end 1.000 mm, mens indlandet har savanne.
I 2009 var regionens samlede befolkning på 224.644. I 2009 var nettoaktivitetsfrekvensen 50,63 procent, andelen af beskæftiget arbejdsstyrke var 35,98 procent, andelen af arbejdsstyrken var 73,53, og andelen af potentielt aktive befolkninger var 35,98 procent. Kønsforholdet i regionen er 92 kvinder for hver hundrede mænd. Den absolutte fattigdomsgrænse, dvs. personer der tjener mindre end 2 dollars om dagen, i regionen var på 79,6 procent.
Geografi
Alle de indre regioner har en maksimal højde på 300 m. Den indre region har sletter, som er afbrudt af 'rias'. Der er mange mæandrerende floder, hvoraf mange danner flodmundinger i kystregionerne. Hovedfloden, Rio de Canjambari, løber gennem regionen. Klimaet er varmt og tropisk, og regionen har to årstider. Sommeren starter fra december til maj, og i april-maj-perioden med temperaturerne fra 20°C til 30°C. Regntiden er normalt fra maj til november. Regionen får en gennemsnitlig nedbør på omkring 1.000 mm sammenlignet med kystregionerne, som får 2.000 mm. De indre regioner er dækket af savanne- eller let savanneskov.
Administration
Sectors of Oio
Oio er opdelt i fem sektorer, nemlig Bissorã, Farim, Mansaba, Mansôa og Nhacra. Guinea-Bissau fik uafhængighed fra Portugal den 24. september 1973 efter krige og diplomatiske politiske aktioner under Partido Africano da Independência da Guiné e Cabo Verde (PAIGC), mens Portugal accepterede Kap Verdes uafhængighed den 5. juli 1975. PAIGC regerede begge lande efter uafhængigheden. Etpartistatsmekanismen var turbulent i perioden 1980'erne og 1990'erne, hvor hæren oftere overtog magten, og den deraf følgende borgerkrig resulterede i tab af ejendom og liv. For at decentralisere magten blev der oprettet en administrativ region og otte regioner, uden at det stoppede de jævnlige militærkup, hvilket stoppede donationer fra EU og internationale organisationer.
Der er planlagt parlamentsvalg i landet 23. november 2025.
↑Bühnen, Stephan (1992). Place Names as an Historical Source: An Introduction with Examples from Southern Senegambia and Germany. History in Africa, 19, 45-101. doi:10.2307/3171995. (URL (14. juni 2021))
↑Trilling, Alex, Abdou N'jie :The oral history of a warrior, Oral History Division for The Gambia Traditional Griot Society, Banjul, (1984) pp. 1 -4 (more on historical Woye and King Abdou N'jie's conquest)
.jpg)
Guinea-Bissau
Oios beliggenhed i Guinea-Bissau